Bur Kirke

Kirkegården har bevaret de gamle grænser, der har et uregelmæssigt forløb ud til åbrinken mod syd. Hegnet udgøres af jordklædte stendiger, mens hovedindgangen i nordvest er en muret portal fra omkring 1857. Ved siden af denne er der i 1971 opført et ligkapel og graverhus, hvorimod en klokkestabel (dvs. en åben trækonstruktion med tag til kirkeklokken) nordøstligt på kirkegården er fra 2005.

Den lille kirke er fra romansk tid og består af et kor, der er ligeså bredt som skibet. Til koret knytter der sig en kun lidt smallere apsis i øst. Våbenhuset på skibets nordside er fra årene omkring 1800, mens klokkekammen, dvs. ophænget til klokken, er fra 1865.

Murene er rejst af veltildannede granitkvadre over en dobbeltsokkel bestående af attisk profil over skråkant, hvoraf førstnævnte dog ikke strækker sig om hele kirken. På sydmuren ses en kvader med et relief i form af et ansigt, og på apsis er der i en kvader tre kilehuller, der har givet anledning til sagndannelser: hullerne skulle have været aftryk efter fingrene af en trold, der kastede sten mod byggepladsen.

Af oprindelige åbninger er kun det rundbuede apsisvindue samt norddøren i brug. I modsætning til det ydre er kirkens indre tydeligt opdelt mellem kor og skib af en triumfmur. Triumfbuen, der synes at være ombygget i gotisk tid, er spidsbuet.

Kirken har i kraft af langhusformen, der er meget usædvanlig for perioden, tidligt påkaldt sig forskningens interesse. At der skulle være tale om en bevidst udformet plan, blev imidlertid draget i tvivl i 1973. Her blotlagde en arkæologisk undersøgelse på sydsiden af skibet rester af et fundament, der viser, at bygningen formentlig var planlagt langt større, eller at en del af kirken er revet ned. Andre forhold, såsom den afbrudte, attiske sokkel på nordsiden, understøtter dette.

Ældst af kirkens inventar er den romanske døbefont, der er af den i området udbredte bægerbladstype.

Fra middelalderens seneste periode, omkring år 1500, stammer den trefløjede altertavle, som i midtskabet har en gengivelse af nådestolen flankeret af Anna Selvtredje og Sankt Jørgen, og sidefløjene rummer de 12 apostle.

Prædikestolen fra 1634 blev anskaffet på initiativ af kirkeværgen Bent Christensen, hvis navnetræk er anført på hængestykket.

Tre gravsten fra 1600-tallet er endnu bevaret i våbenhuset og i kirkediget. Stenene er, sammen med et yderligere antal forsvundne sten, alle sat over tidligere beboere på Burgård.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Bur Kirke på sogn.dk