Bringstrup Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Bringstrup er den opført i frådsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. I det romanske skib var der tre vinduer i hver langside, hvor nogle er bevaret som rester i murværket.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1500 rev man den romanske kirkes østlige- og vestlige gavle ned og tilføjede endnu et fag til skibet samt det nuværende kor, der er opført af det romanske kors frådsten. Det kaldes et langhuskor, da skibet og koret går i et.

Kort tid efter opførte man først sakristiet, der indtil 1816 var et tårn, og siden våbenhuset. Sidstnævnte har som koret en trappeformet gavl med kamtakker og en taggavl med dekorative blændinger, dvs. ornamentale murnicher. I 1818 byggede man det nuværende tårn øst for koret med blændingskors og små tinder i bunden af de ellers glatte kamme.

I kirken står det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den romanske døbefont er af granit. Den har en svær kumme med en tyk runding om skaftet.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den gotiske periode omkring år 1500, som i dag er i Nationalmuseet. Det hang, som navnet antyder, oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den har fem fag, hvoraf de tre har beholdt deres udsmykning med en slags portaler, hvor et gavlfelt bliver båret af store, svungne knægte. På hjørnerne er der søjler med korintiske kapitæler, riflede skafter og prydbælter.

Alterbordets forside er fra ca. 1625. Den har tre fag med arkader af flade ornamenter. I felterne er der malet Kristus mellem Johannes Døberen og Moses med horn og lovens tavler. Hornene skyldes angiveligt en fejl i oversættelsen af passagen, hvor Moses kom ned fra Sinaibjerget, blev han beskrevet som strålende, der i stede blev til, at han var hornet.

Altertavlen er et maleri af den fortabte søns hjemkomst, som er udført af Jørgen Roed i 1852. Maleriet sidder i en ramme med ejendommelige, volutvinger på pilastre, dvs. halvsøjler, og øverst er der en svungen gavl.

Opstillet i kirken er fem gravsten fra 1612-1736. Den ældste er en figursten, hvor et afdødt ægtepar ses i hver sit felt flankerende en indskrifttavle. Foroven er der et portalfelt med den opstandne frelser.