Bråby Kirke

I den romanske kirkes skib har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Ingen af de oprindelige døre er bevaret, men den nuværende dør mellem skibet og våbenhuset sidder dog sikkert på den gamle syddørs plads. Af de oprindelige vinduer er der bevaret et umiddelbart øst for syddøren, som nu er muret til.

Ved skibets nordside er der omkring 1500 tilbygget et stort kapel. I gavlen har den en fladbuet dør, og i sidemurene er der fladbuede vinduer, der angiveligt stammer fra tiden efter 1850. Gavlfeltet er helt af tegl. Det har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og en rig blændingsdekoration af midtsjællandsk type med tre store, runde blændinger, dvs. ornamentale murnicher.

I tårnets bund er der mod vest en spidsbuet indgangsportal. Øverst på murene er der glamhuller til klokkernes lyd. Tårnets overdel inklusive gavlene er bygget helt om i 1880, men de har i dag kamtakker og højblændinger.

Våbenhuset er ligeledes fra den sene gotiske periode. Det er dog i store træk som tårnets overdel bygget om. Således er hele gavlen muret om, inklusive den rundbuede indgangsdør og taggavlens kamtakker og højblændinger.

Den yngste tilbygning er koret, der er nybygget omkring år 1570 af Peder Oxe. Koret er opført i skibets bredde af munkesten. Gesimserne og gavlfelterne er helt ommuret efter 1850, herunder gavlens kamtakker og blændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De oprindelige hvælv var fra middelalderen, men under en gennemgribende istandsættelse i 1877-1880 er bl.a. hvælvingerne i koret, skibet og tårnrummet blevet fornyet. Her blev også våbenhusets bjælkeloft afløst af en krydshvælving, og med undtagelse af kapellets vinduer blev vinduerne i kirken fornyet.

Kapellet har mod skibet en stor rundbue, som stammer fra 1695, og kapellet har et oprindeligt krydshvælv.

Døbefonten af gotlandsk kalksten er et for Sjælland enestående stykke romansk skulptur fra 1100-tallet. Den cylinderformede kumme har i brede, rundbuede arkadefelter følgende relieffer af Sankt Hubert på jagt, hjorten med korset mellem takkerne, et udyr (djævelen), en opsadlet ganger (ridehest) ved et træ, en opsadlet ganger med en jagtfalk på ryggen, en opsadlet ganger ved et træ, de hellige trekonger, Kristus tronende mellem to knælende figurer (Maria og muligvis Johannes) samt en knælende, vinget figur i bedende stilling.

Fodstykket har fire sider, og på de tre hjørner er der fremstillinger af siddende mænd, herunder en biskop i skrud, en mand, med kalotagtig hue, som holder et skriftbånd, en mand med en lignende hue, og på det fjerde hjørne en stående kvinde. Mellem hjørnernes figurer er der to drager, en engel over to gabende masker samt en grif.

Korskranken er fra 1695 og er opsat af Adam Levin Knut (1648-1699). En korskranke er en skranke foran eller omkring koret, som afgrænser præstens afdeling i forhold til det øvrige kirkerum.

Korskranken har firkantede balustre, og over gesimsbjælken er der et samtidigt krucifiks og to knælende engle.

Foran herskabsstolen i nordkapellet er der et lukket pulpitur, dvs. et ophøjet galleri. Det har i midten et felt med et relief af en ung kvinde, der sidder i et landskab med træer. Hendes gevandter er besat med øjne, og hun holder højre pegefinger mod læben og lægger venstre hånd på en hund. Over hendes hoved er der et skriftbånd med latinsk skrift, hvor der står, ”Men en forstandig mand tier”. Adam Levin Knut til Gisselfeld og Assendrup lod i 1695 dette og sit begravelsessted opføre. Gesimsen krones af et stort, udskåret topstykke med familien Knuths våben. Træværket er forskelligt marmoreret.

Altertavlen har en nygotisk ramme med et samtidigt maleri af kvinderne ved graven. Det er signeret C.H. 1833 for Constantin Hansen.

Prædikestolen er i nygotisk stil fra 1862 med enkle, dekorative fyldinger i fagene og forgyldte lister.