Bourgognevine

Bourgogne har et vinareal på 28.841 ha og en årlig produktion på 180 mio. flasker, hvoraf størstedelen er tørre hvidvine, mens rødvine, rosé og mousserende vine spiller en mindre rolle. Skønt området ikke er stort, er det uhyre sammensat. Vinstokkenes voksested er derfor det bærende princip i den officielle kvalitetsinddeling, der er Frankrigs mest fintmaskede med over 100 appellationer, og bourgognevine tager således navn efter det sted, de må fremstilles. Generelt gælder det, at jo mere præcis stedsangivelsen er, jo bedre er vinen. De bedste, Grand Cru-vinene, kommer fra og tager navn efter en enkelt mark. De mest almindelige kan derimod være dyrket over stort set hele området, hvorfor ordet 'Bourgogne' indgår i deres navn.

Alle bedre kvaliteter fremstilles på en enkelt drue, pinot noir eller gamay for rødvinenes vedkommende, chardonnay eller aligoté for de hvides. Enkelte andre sorter anvendes i begrænset omfang, ligesom der fremstilles jævne vine på drueblandinger, fx Bourgogne Passe-Tout-Grains (pinot noir og gamay). Rødvinene indeholder i almindelighed forholdsvis lidt garvesyre og er lyse i farven. Gamay giver lette, frugtige og elegante vine, mens pinot noir tilfører vinen større fylde, dybde og kompleksitet. Vine på denne drue egner sig bedst til, og kræver ofte, lagring. Det samme kan siges om hvidvine lavet på chardonnay, der har en særlig fylde. Aligoté derimod giver en frisk, enkel vin, der normalt drikkes ung.

Bourgogne opdeles traditionelt i fem delområder: Côte d'Or, Côte Chalonnaise, Mâcon og Beaujolais, der ligger mellem Dijon og Lyon, samt Chablis, der ligger som en isoleret ø ved Auxerre mellem Paris og Dijon, 130 km NV for Dijon. Chablis er kendt for sine meget fine hvide vine, alle lavet på chardonnay. I Bourgognes hjerte, Côte d'Or, laves langt størsteparten af de vine, der har gjort Bourgogne berømt. Efter de to vigtigste vinbyer inddeles Côte d'Or i Côte de Nuits, hvor der især fremstilles fremragende rødvine, fx Chambertin, og Côte de Beaune, der er særlig berømt for sine exceptionelle hvidvine, fx Montrachet. I Côte Chalonnaise fremstilles mere beskedne røde og hvide vine. Mâcon forbindes herhjemme ofte med rødvin, selvom ca. ²/₃ af produktionen er hvid. Mens rødvinene er forholdsvis uinteressante, er nogle af de hvide særdeles gode, fx Pouilly-Fuissé.

Sydligst, mellem Lyon og Mâcon, ligger Beaujolais, der areal- og produktionsmæssigt repræsenterer ca. ¹/₂ af Bourgogne. Området indtager lidt af en særstatus, idet produktionen næsten udelukkende er koncentreret om rødvin lavet på gamay, der i resten af Bourgogne ikke benyttes til bedre vine. Druen er her allerbedst, især i den nordlige del, hvorfra de ti gode, til tider fremragende Crus de Beaujolais stammer.