Grand Cru

Artikelstart

Grand Cru, fransk betegnelse for vine af topkvalitet. I Bourgogne, Chablis og Alsace er Grand Cru de fornemste vine fra enkelte navngivne vinmarker. I Beaujolais og Champagne dækker Grand Cru alle vine fra hele landsbyer.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen Grand Cru er fransk, af grand 'stor' og cru 'vækst', perf.part. af croître 'vokse'.

I Saint-Émilion indgår Grand Cru som et led i AOC. Her og i Médoc, Sauternes og Graves er de fineste slotte endvidere optaget i en officiel rangorden, Grand Cru Classé.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig