Médoc

Vinmarker, Gironde.

.

Eftermiddagssol over Biscayabugten.

.

Artikelstart

Médoc, egn i SV-Frankrig NV for Bordeaux mellem Biscayabugten og Gironde, kendt for sine vinmarker på de stenede og grusede flodaflejringer langs Girondes venstre bred. Den stenede jordbund afgiver kun langsomt varmen, hvorved vinen for det meste undgår forårets nattefrost. Størstedelen af Médoc er et fladt sandet areal med fyrreskov. Vestsiden har lange sandstrande med ind imellem meget høje klitter.

I den østlige del af distriktet fremstilles verdensberømte rødvine i et smalt bælte af grusaflejringer parallelt med flodmundingen Gironde.

De fornemste vine dyrkes i den sydlige halvdel, Haut-Médoc. I den nordlige del har vinene klassificeringen AOC Médoc; halvdelen af vinene er her klassificeret som cru bourgeois. Se også Bordeauxvine.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig