Beaujolais, egn i Frankrig NV for Lyon mellem floderne Saône og Loire. Geologisk udgør Beaujolais en del af Centralmassivet og består overvejende af granitter og gnejser, som danner en højslette, der er gennemskåret af snævre dale; højeste punkt er Mont St. Rigaud (1012 m). Skråninger i regionens østlige del anvendes til vindyrkning. I dalene mod vest oprettedes fra 1500-t. talrige tekstilfabrikker, ofte af borgere fra Lyon. Tekstilindustrien havde sin kulmination i slutningen af 1800-t., men har derefter været på retur, og folketallet er gået stærkt tilbage siden da. Omfattende skovplantning har givet råmateriale til en beskeden træindustri.

Vin

I området fremstilles hovedsagelig rødvin af druen gamay. Det er lette og frugtagtige vine, skabt til at blive drukket unge og afkølede. Produktionen kommer fra et vinareal på ca. 16.000 ha mellem Lyon og Mâcon.

De ti Grand Cru-vine

  • Brouilly
  • Côte-de-Brouilly
  • Chénas
  • Chiroubles
  • Fleurie
  • Juliénas
  • Morgon
  • Moulin-à-Vent
  • Régnié
  • Saint-Amour

Beaujolais og Beaujolais Supérieur avles i den sydlige del, mens de mere koncentrerede Beaujolais-Villages avles i udvalgte landsbyer i områdets nordlige del. Herfra kommer også de ti intense, karakterfulde og komplekse Grand Cru-vine. Beaujolais hører til bourgogne, men kun Grand Cru-vinene må deklareres som bourgognevin (undtagen Regnié, der først opnåede Grand Cru-status i 1988).

Beaujolais fremstilles ved kulsyregæring (macération carbonique), der giver aromatiske vine med meget lidt garvesyre. Dette slår især igennem i Beaujolais Nouveau (eller Beaujolais Primeur), årets nye vin. Beaujolais Nouveau har været en kommerciel succes fra 1950'erne og udgør ca. halvdelen af høsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig