Montrachet, fransk hvidvin med status af Grand Cru fra marken af samme navn i Côte de Beaune i Bourgogne. På de lidt under 8 ha fremstilles årlig blot 31.000 flasker vin af legendarisk kvalitet. Med sin fine bouquet af hasselnød og honning, sin elegance, intensitet og fylde regnes den generelt for verdens største tørre hvidvin. Se også Bourgogne (vin).