Bjergby Kirke ligger højt i landskabet, og er med sin blanding af middelalderlige granitkvadre og svungne renæssancegavle et godt og underspillet eksempel på de danske kirkers udvikling over århundreder. I kirken findes en interessant og sjælden alterbordsforside fra romansk tid, som indgår som en naturlig del af det ellers renæssanceprægede inventar.
Faktaboks
Bjergby Kirke
- Sogn
- Bjergby Sogn
- Provsti
- Hjørring Nordre Provsti
- Stift
- Aalborg Stift
- Kommune
- Hjørring Kommune
Bjergby Kirke er et godt eksempel på de danske kirkers udvikling over århundreder. Dette er bl.a. på grund af kirkens blanding af middelalderlige granitkvadre og svungne renæssancegavle.
På billedet kan kirkens hvidkalkede våbenhus ses, som er udsmykket med ni trappeformede kamtakker på gavlen.
Kirkebygning
Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Senere tilføjede man et våbenhus på skibets nordside.
Udvendigt præges kirkens murværk af en række større reparationer i 1700-tallet, blandt andet skibets egnstypiske svungne gavle, som blev opsat i 1782. Størstedelen af kirken er uden kalk, bortset fra det hvidkalkede våbenhus, som er udsmykket med ni trappeformede kamtakker på gavlen.
Den romanske kirke
I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Dette gælder også i Bjergby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.
I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse kan man stadig tydeligt se, hvor syddøren fandtes på den dekorative billedsten (et tympanon), som er opsat på ydersiden over dørens plads. Man ved, at døren stadig var åben i 1637, men det er usikkert, hvornår den blev muret til. Norddøren er stadig i brug, og forbinder i dag skibet med det yngre våbenhus. Over våbenhusets dør findes også et tympanon, som er flyttet fra skibets norddør.
En anden detalje fra kirkens ældste tid ses i korets sydmur, hvor to ukalkede sten er genbrugt i murværket og står i skarp kontrast til det hvidtede murværk. Disse solide granitblokke var i romansk tid overliggere til vinduer andetsteds i kirken, som for længst er tilmuret og forsvundet. Også det tilmurede vindue bag altertavlen er fra opførelsestiden.
Kirkens indre
På billedet ses kirkerummet, hvor væggene er hvidkalkede, bjælkeloftet er gulmalet og kirkebænkene er blå.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det gulmalede bjælkeloft, som står i kontrast til de blå kirkebænke og den iøjnefaldende rødmalede prædikestol. I teglstensgulvet er der i skibet indlagt en mosaik af rudeformede kakler i blå, hvid, brun og brændt orange.
Inventar og gravminder i Bjergby Kirke
Kirken har en iøjnefaldende rødmalet prædikestol, som er fra renæssancen, omkring år 1600. Skibets teglstensgulv kan også anes, der består af en mosaik af rudeformede kakler i blå, hvid, brun og brændt orange.
Alterbordsforsiden er et sjældent inventarstykke, som er en træskåret imitation af en række forgyldte altre der kendes i bl.a. Sahl Kirke og Stadil Kirke. Selve altertavlen var oprindeligt en renæssancetavle, men fik sin nuværende barokke karakter i 1782.
Inventaret i Bjergby Kirke er fra flere forskellige perioder med både renæssancedele og inventarstykker fra romansk tid, hvoraf særligt den sjældne alterbordsforside skiller sig ud.
Inventar fra romansk tid
Blandt kirkens ældste inventarstykker er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en række tovsnoninger på foden, mens kummen er udsmykket med store, V-formede relieffer.
Et ganske sjældent inventarstykke er den romanske alterbordsforside, som er en træskåret imitation af en række forgyldte altre der kendes i bl.a. Sahl Kirke og Stadil Kirke. Den ejendommelige udformning med et ovalt felt i midten, 14 firkantede felter udenom, og 14 medaljoner yderst, skyldes, at felterne oprindeligt kan være tiltænkt figurer, der viser forskellige bibelske motiver som på andre tilsvarende alterbordsforsider.
Renæssanceinventar
Den relativt enkle prædikestol er fra renæssancen, omkring år 1600, og er opbygget af tre fag, der opdeles af små søjler. Nederst på fagene er der malet en række våbenskjolde.
Altertavlen var oprindeligt en renæssancetavle, men fik sin nuværende barokke karakter i 1782. På tavlen ses centralt et lille relief af den korsfæstede Kristus, mens det omgivende maleri forestiller Moses med tavlerne med de ti bud og en kvinde. På siderne af altertavlen er der to udskårne engle, og øverst ses Guds navn i en strålende sky.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.