Billy Budd, Sailor | lex.dk – Den Store Danske

Det sidst kendte fotografi af Herman Melville, 1885

Herman Melville, 1885

Af George G. Rockwood/New York Public Library.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Billy Budd, Sailor er en roman af den amerikanske forfatter Herman Melville. Melville arbejdede på manuskriptet indtil sin død i 1891, men romanen blev først udgivet posthumt i 1924. Den handler om den unge sømand, Billy Budd, der ombord på det britiske flådeskib HMS Bellipotent under Napoleonskrigene dømmes til døden af skibets kaptajn efter at have forårsaget en underofficers død.

Faktaboks

Også kendt som: Billy Budd, Sailor (An Inside Narrative)

Billy Budd er en roman om bristede illusioner og korrumperede idealer. Den tematiserer forholdet mellem skyld og uskyld, syndighed og renhed, menneskeret og naturret samt konflikten mellem pligt og personlig integritet.

Handlingen

Handlingen foregår i 1797, hvor Billy Budd indrulleres på flådeskibet HMS Bellipotent fra handelsskibet The Rights of Man. Billy har en næsten guddommelig karisma, en naturlig åbenhed og uskyldighed, som gør ham populær blandt skibets besætningsmedlemmer. Han møder dog fjendtlighed fra skibets ondskabsfulde underofficer, John Claggart, der i misundelse over Billys godmodige natur og charme retter falske anklager mod ham for at konspirere til mytteri.

Da kaptajnen, Edward Fairfax Vere, præsenteres for Claggarts anklager, tilkalder han både Claggart og Billy til sin kahyt. Claggart fremsiger sine anklager, men desværre er Billy ikke i stand til at tage til genmæle, fordi han stammer i pressede situationer. Han ender i fortvivlelse med at slå Claggart, der falder uheldigt og mister livet. Vere afholder derefter en militær domstol, som dømmer Billy til døden på trods af besætningens fortsatte tro på Billys uskyld.

Melville undersøger, hvordan et godt og uskyldsrent menneske bliver offer for ondskab og samfundsmæssige konventioner.

Billy Budd som teater, musical og opera

Billy Budd er en kondenseret roman, hvis simple, men økonomisk orkestrerede plot også har gjort den særdeles egnet til mange musical-, teater- og operaopsætninger, fx Benjamin Brittens Billy Budd. Den er også filmatiseret i 1962 af Peter Ustinov, der både var filmens instruktør og spillede rollen som kaptajn Vere. Terence Stamp spiller rollen som Billy, mens Robert Ryan spiller Claggart.

En historisk roman

Romanen er skrevet mellem 1888 og 1891, men den trækker historiske tråde tilbage til de borgerlige revolutioner i Europa og USA hundrede år tidligere. I Paris 1789 stormede folket og borgerskabet Bastillen, tvang kongefamilien i landflygtighed og vedtog Menneskerettighedserklæringen, der inspireret af den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 erklærede mennesker for frie og ligeværdige.

Hermed blev der indvarslet en ny tid med demokrati, menneskerettigheder og borgerlige økonomier i Europa. Det var også værdier, på hvilke amerikanerne havde grundlagt deres nation. Romanen foregår i kølvandet på disse historiske begivenheder i en tid, hvor de konservative og monarkistiske magthavere i Storbritannien frygtede et lignende oprør.

Frygten for oprør

Et sådant oprør ulmede i 1797 under The Great Mutiny, hvor der udbrød mytteri på engelske flådeskibe ved Nore og Spithead. Oprøret blev knust, men frygten for lignende mytterier og optøjer levede videre blandt de engelske admiraler og kaptajner. Det er baggrunden for Veres hårde dom mod Billy.

Med et baggrundstæppe af ulmende uro stiger behovet for at skabe et værn mod nye optøjer og revolutioner. Vere erkender Billys naturretslige uskyld, men føler sig nødsaget til at dømme ham efter maritim og militær lovgivning, hvor ethvert anslag mod en overordnet automatisk medfører dødsstraf. Gennem Kaptajn Veres monologer får læseren præsenteret de moralske og retslige dilemmaer, som Billys dåd og mulige konsekvenser indeholder, og den konservative Vere ender med at vælge den militære konvention: På skibet trumfer den stringente maritime lov alle andre hensyn.

Skibenes navne

Skibenes navne er relateret til den historiske kontekst. The Rights of Man hedder Billys første skib, hvor sømændene sammenlignes med franske revolutionære. Navnet er også en reference til den britiske filosof Thomas Paine, der udgav en tekst af samme navn, som dannede grundlag for Uafhængighedserklæringen. I stedet bliver Billy hvervet til Bellipotent ("krigskraft"), hvor militærets regler håndhæves, og det stærke hierarki er allestedsnærværende.

Billy forlader altså den franske frihed for den engelske konservatisme; han udskifter handelsflåden med søværnet. Krigen mellem England og Frankrig truer i romanens historiske baggrund, og mod slutningen overtages HMS Bellipotent sigende af det franske skib Athée ("ateist").

Melvilles roman er komponeret efter en stram narrativ økonomi, men stikker alligevel både dybt og bredt i sit eksistentielle indhold og sine historiske referencer.

Nej-sigeren Melville

Melvilles amerikanske samtid var karakteriseret ved en tilsvarende samfundsmæssig uro og eksistentiel usikkerhed. I 1870'erne og 1880'erne steg uligheden med hastige skridt i USA, og den industrielle revolution forbedrede ikke levevilkårene for arbejderklassen. Demokraten Melville hylder med Billy Budd den franske og amerikanske revolutions oprindelige idealer, men er som følge af den historiske udvikling og sin samtids tilstand mere pessimistisk på disse idealers vegne end for eksempel Ralph Waldo Emerson og Walt Whitman, Melvilles samtidige ja-sigende forfatterkolleger.

Den amerikanske drøm var i krise, og idealerne fra 1776 syntes mislykkede. Melville led af sortsyn og sagde "Nej!". Han kritiserede indirekte både det konservative England og det uretfærdige Amerika med Billy Budd. Det britiske flådeskib HMS Bellipotent kan læses som et symbol på et Amerika, der nok sikrer ro og orden, men som også har mistet sin naturlige retfærdighedssans.

Nostalgisk alderdomsværk

Billy Budd er præget af en romantisk-nostalgisk tone, der antyder en længsel efter svundne tider, sunde værdier og sande idealer. "In the time before steamships", lyder romanens berømte indledende ord. Da Melville skrev Billy Budd havde dampskibet erobret den maritime førertrøje fra sejlskibet, men med romanens åbning sender Melville en hyldest til sejlet og den menneskelige muskelkraft.

Metaforisk kunne man sige, at han lovpriser det høviske sværd og kritiserer det feje krudt. Melville har en romantisk forestilling om træskibet kontra den moderne jernflåde, og læseren fornemmer længslen efter det uskyldige og en generel skepsis over for industrialiseringens fortræffeligheder. Billy Budd er en romantisering af fortiden i en degenereret samtid. I den forstand binder den en sløjfe tilbage til Melvilles debutroman Typee (1846), der opererede med en skarp modsætning mellem civilisationens misfosterlige ubehag og det primitive samfunds naturlighed og sanselighed. Nostalgien og den generelle tone i Billy Budd minder os om, at romanen er et ægte alderdomsværk.

Realisme og allegori

Billy Budd har en stilistisk dobbelthed, da værket både fungerer realistisk og allegorisk. Det realistiske plan relaterer sig blandt andet til romanens forankring i en genkendelig historisk kontekst, men dette plan suppleres med et allegorisk niveau. Billy er et adamistisk urmenneske med åbenlyse referencer til kristusfiguren. Han inkarnerer en fordums idé om den amerikanske drøm, før den kuldsejlede.

Jesus-allegorien tydeliggøres af Billys forhold til Kaptajn Vere: Som Gud ofrede sin søn for menneskehedens skyld, må Vere for skibets og det britiske samfunds skyld ofre Billy. Vere kan i øvrigt også læses som en Pontius Pilatus, der må sikre stabilitet og orden på skibet, og som en Abraham, der må ofre Isak i den større sags tjeneste. Billy er et uskyldsrent før-syndefaldsmenneske, der hverken er bevidst om skam, sex, synd, død eller sin egen uskyldigheds provokatoriske styrke, hvilket fører til hans endelige fald.

Claggart er derimod slangen i paradis, der drevet af sin misundelse på Billy (og i lighed med Satans misundelse på Adam i Miltons Paradise Lost) fremprovokerer en syndig reaktion hos ham.

Menneskelig natur og moral

Billy Budd er kendt for sin nuancerede skildring og dybdegående undersøgelse af den menneskelige natur og moral. Melville udforsker de gråzoner, hvor menneskelige handlinger kan være komplekse og motiverne uklare. Romanen stiller derved spørgsmål ved vores evne til at skelne mellem ret og uret, og den udfordrer vores opfattelse af begreber som godhed og ondskab.

Land versus vand

Et væsentligt tema er desuden forholdet mellem lov og ret. Her stiller romanen skarpt på forholdet mellem kulturen på land og kulturen på havet. Som undertitlen An Inside Narrative indikerer, så er der tale om en fortælling "indefra", altså fra skibet og den maritime verden. Lovene synes mere nødvendige på havet, hvorfor de også følges mere rigidt. Skibet er et kondenseret og klaustrofobisk mikrokosmos, hvis kyniske og brutale kultur korrumperer hele besætningen, og hvor kaptajnen agerer enehersker med diktatoriske beføjelser. Om Billy var blevet dømt til døden, hvis han havde begået drabet på landjorden, er langt fra sikkert.

Uskyld og synd

Med det religiøse tema introduceres også et spørgsmål om skyld og synd. Som Jesus inkarnerer Billy uskylden i en ellers syndig verden, og da Billy til sidst hænges i skibets mast, er det nærliggende at læse det både som et fald og som en opstigning til Paradis.

Udgivelseshistorie

Første side af originalmanuskriptet til Herman Melvilles *Billy Budd, Sailor*. MS Am 188 (363), Houghton Library, Harvard University.

Første side i originalmanuskriptet til Herman Melvilles Billy Budd, Sailor

Houghton Library, Harvard University.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Melville påbegyndte Billy Budd den 16. november 1888, som det fremgår af den første side i originalmanuskriptet, og ved hans død i september 1891 havde han endnu ikke færdiggjort manuskriptet. Det blev således aldrig udgivet i Melvilles levetid. Det ufærdige manuskript blev dog fundet af Raymond M. Weaver i august 1918 i en kasse på loftet hos Eleanor Melville Metcalf, Melvilles barnebarn, da Weaver arbejdede på den første Melville-biografi i forbindelse med hundredeåret for Melvilles fødsel.

Romanen blev udgivet posthumt i 1924 som bind XIII i The Standard Edition of Melville's Complete Works (London: Constable & Company). Udgivelsen bidrog stærkt til den såkaldte Melville-revival, hvor Melville efter et litteraturhistorisk efterliv i glemsel blev genopdaget og kanoniseret i løbet af 1920'erne.

Senere er Billy Budd udgivet som en del af Nortons samling Melville's Short Novels i 2002 (New York: Norton Critical Editions), og i 2017 blev den endelig som bind 13 en del af The Writings of Herman Melville (Evanston og Chicago: Northwestern University Press og the Newberry Library), den moderne, autoriserede udgave af Melvilles værker på engelsk i 15 bind.

Danske oversættelser

På dansk blev romanen udgivet som Billy Budd – Fortopsgast i 1952 (København: Aschehoug) og i 2014 som en del af Flemming Chr. Nielsens syvbindsoversættelse af Herman Melvilles samlede prosaværker. Her indgår Billy Budd i bindet med titlen Veranda-fortællinger, Bondefangeren, John Marr, Billy Budd (København: Forlaget Bindslev).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Blå humaniora

Søren Frank

Professor, Syddansk Universitet