Ballerup Kirke

Kirkegården, der er udvidet mod vest, sydøst og nordøst, indhegnes mod øst og nord af en nogenlunde bevaret, sikkert middelalderlig mur af rå kampesten. Mod syd, hvor store dele er nedbrudt, hegnes den ind af en kløvet kampestensmur og mod vest af en nyere mur af gule sten med fladbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher, på indersiden. Alle indgange er nye og bygget af munkesten.

Bygningen består af et romansk kor og et skib, som er bygget af grove kvaderbehandlede kampesten, et sengotisk vesttårn, et sideskib i nord fra 1885-1886, hvis vestligste fag ud for tårnet er indrettet til våbenhus, samt på korets nordside et lille sakristi fra samme tid.

I den ældste del af bygningen er der bevaret flere oprindelige detaljer. I koret findes der således et oprindeligt nordvindue, som i dag er tilmuret, mens der i skibet kun er svage spor efter et enkelt af de oprindelige seks vinduer, som skibet blev opført med. Af de oprindelige døre, som fandtes mod nord og syd i vestenden af skibet, er der kun bevaret svage spor efter den oprindelige syddør, mens norddøren er helt forsvundet.

Omkring år 1400 fik koret og skibet hvælvede lofter. Ved samme lejlighed blev koret ændret, da østgavlen blev forsynet med den spidsbue, hvor alteret i dag står. Før da fandtes der muligvis en apsis, altså en halvrund korafslutning.

I årene omkring 1525 blev kirkens tårn opført. Det er bygget i rå og kløvede kampesten på en syld (dvs. et fundament) af meget store kampesten, men er senere for en stor del skalmuret med munkesten. Tårnets øvre del er også af munkesten, og øverst er der saddeltag med gavle i øst og vest, som er rigt udsmykket med et væld af forskellige blændinger, dvs. dekorative murnicher.

I 1885 blev kirken gennemgående istandsat under ledelse af arkitekten J.D. Herholdt, da sideskibet med et våbenhus og et sakristiet blev bygget til. I forbindelse med ombygningen blev et gotisk våbenhus revet ned. Sideskibet er bygget af munkesten og står i forbindelse med skibet via to store spidsbuede arkader. Udvendigt har kirken store trappeformede kamtakkede gavle, som stilmæssigt efterligner tårnets gavle.

Indvendigt præges kirken af sine lyse, hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter som i sideskibet og tårnrummet er hvide, men ellers er fint udsmykkede med kalkmalerier.

I kirken findes der kalkmalerier fra ca. 1250 på korbue og triumfvæg, bl.a. med fremstilling af Kains og Abels ofre. Kalkmalerierne i koret og skibet dateres til ca. 1425 og er udført af det såkaldte Kongstedværksted, bl.a. med fremstilling af sjælevejning og den dobbelte forbøn, hvor Maria beder til Jesus, der beder til Gud for en mand på sit dødsleje.

Kirkens ældste inventarstykke er den lille romanske døbefont af skånsk sandsten. Kummen er udsmykket med to rækker palmetter.

Prædikestolen er i højrenæssancestil og stammer fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er lavet af samme værksted som stolen i Måløv Kirke og består af fire fag, som er udsmykket med indskrifter. Imellem fagene er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle, og over stolen hænger en sekssidet himmel.

Mod sydvest i tårnrummet hænger den tidligere altertavle, der forestiller Kristus, som står op af graven, fra 1848. Den nuværende alterprydelse, et forgyldt krucifiks, stammer fra før 1886, hvor kalkmalerierne blev blotlagt.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, er fra 1900-tallet og er i dag malet i grå nuancer med en enkel fyldningsdekoration langs stoleryggene.

Alterbordet er et moderne panelværk af fyrretræ. Det dækkes af et antependium, dvs. et forhæng, fra 1981.

I kirken findes en del gravminder, herunder et epitafium, dvs. en slags mindetavle, fra 1799. Derudover ligger der i skibets gulv to gravsten fra 1653 og 1677.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ballerup Kirke på sogn.dk