Det lykkedes aldrig rigtig for bosætterne at få koloniseret Arnhem Land. Men under fejlslagne forsøg på at anlægge kvægfarme begik de flere massakrer på lokale oprindelige australiere. De fejlslagne bosættelsesprojekter er årsagen til, at man finder noget af den mest intakte oprindelige australske kultur her, og de lokale har udviklet en stærk kunstnerisk-politisk tradition for at kæmpe for deres rettigheder.
Det var her, det første juridiske slagsmål om landrettigheder til oprindelige australiere stod i 1971. Før det havde området siden 1931 været et aboriginalt reservat, men tilladelse til oprettelsen af en bauxitmine i 1963 uden konsultation med de lokale understregede fraværet af egentlige rettigheder. Det førte til en protestskrivelse og krav om anerkendelse udført på bark (Yirrkala Bark Petitions). I 1988 gentog man øvelsen med Barunga-erklæringen, men denne gang med to barkskrivelser. Den ene udført af repræsentanter for Arnhem Land på vegne af Top End, den anden af repræsentanter fra Centralaustralien. Erklæringen faldt sammen med 200-året for bosætternes ankomst til Australien.
Rockbandet Yothu Yindi og især deres single Treaty blev en landeplage i begyndelsen af 1990erne, hvor landrettighedsspørgsmålet førte til en skelsættende højesteretsdom i 1992 (Mabo-dommen). Samme år blev bandets forsanger, Mandawuy Yunupingu udnævnt til årets australier. Gurrumul Yunupingu (1971-2017), en blind sanger, sangskriver og guitarist fra samme område blev i sit korte liv et verdensnavn inden for verdensmusikken.
I Arnhem Land afholdes hvert år Garma festivalen, der er landets største oprindelige australske kulturfestival.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.