Kakadu National Park er et fredet område i den nordligste del af Northern Territory, Australien; 17.600 km2. Efter opdagelsen af uranmalme i 1986 var området, der bl.a. omfatter en stor del af sandstensplateauet Arnhem Land, i fare for at blive opdelt og delvis udlagt til minedrift. Parkens kolossale rigdom på både plante- og dyrearter og dens dramatiske, monsunbetingede årstidsændringer bevirkede, at den blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste over de vigtigste fredede områder.

Faktaboks

Etymologi

Kakadu National Park har navn efter gagudju, som er en lokal aboriginerstamme.

Egnen har i 30.000 år været hjemsted for aboriginere, som her har efterladt et meget stort antal klippemalerier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig