Englændernes kolonisering af Australien medførte en alvorlig trussel mod aboriginernes liv og kultur. Spørgsmålet om ejerskab til jorden var den centrale anledning til konflikt. For aboriginerne var individuelt ejerskab utænkeligt, mens englændernes forhold til jorden var baseret på europæiske idéer om privat ejendomsret. Kolonimagten anså den uopdyrkede jord for et område, den kunne give, sælge eller udleje (Terra Nullius). Ved at indhegne marker og holde bevogtede husdyr umuliggjorde kolonisterne aboriginernes traditionelle jagt og indsamling af føde.
Koloniseringen stred mod fundamentale aspekter i aboriginernes samfundsorganisation og førte da også til konflikter over det meste af Australien, efterhånden som kolonisterne trængte frem, og aboriginerne forsøgte at bekæmpe dem. I løbet af 1800-t. sejrede kolonisterne med deres våben og masseudryddelseskampagner, bl.a. Myall Creek Massacre. Kampagnerne var mest omfattende i Tasmanien og Queensland, og i Tasmanien hævdedes aboriginerne at være udryddet (se også Truganini). Også europæiske sygdomme og alkohol havde en katastrofal effekt. De overlevende var henvist — ofte ved lov — til reservater eller til slumområder uden for byerne og til lejre på de store kvægbrug, hvor de tjente som billig arbejdskraft eller til seksuel tilfredsstillelse for kolonisterne.
Da det i begyndelsen af 1900-t. blev klart, at aboriginerne ikke som ventet ville uddø, blev assimilering af aboriginerne til den europæiske livsstil efterhånden den officielle politik; børn blev fjernet fra deres aboriginske mødre og anbragt i familiepleje på institutioner med assimilering for øje. Megen lovgivning var stærkt diskriminerende mod aboriginerne, som ikke regnedes for australske statsborgere og derfor hverken havde stemmeret, ret til sociale ydelser eller til arbejdsretlig beskyttelse. Dette blev først ændret i løbet af 1960'erne (endnu senere i Queensland). Først fra 1967 blev de talt med i de australske folketællinger. Samme år ophørte regeringen med at tvangsfjerne aboriginske børn, og siden har mange af disse fjernede børn, "the stolen generation" ,kæmpet for at finde deres biologiske forældre.
Netop i 1960'erne genoptog aboriginerne deres kamp for egne rettigheder. Først drejede den sig om løn og levevilkår, men målet blev snart at genvinde noget af den tabte jord. Ved hjælp af strejker, demonstrationer, retssager og international omtale har aboriginerne opnået en vis retslig beskyttelse af deres hellige steder samt ejendomsret til nogle landområder. Den længe krævede og stærkt omdiskuterede nationale landrettighedslov, vedtaget af den føderale regering i december 1993, giver aboriginerne ret til at søge om ejendomsret til yderligere områder, især i Western Australia.
Generelt er aboriginerne stadig mindre privilegerede end andre befolkningsgrupper i Australien: dårligere helbredstilstand og boligforhold, lavere løn og højere arbejdsløshed. De udgør en uforholdsmæssig stor del af de indsatte i fængslerne, hvor de mange dødsfald blandt aboriginere igangsatte en offentlig debat og undersøgelse i slutningen af 1980'erne. Se også Australien (historie).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.