ESS' 13 medlemslande.
.

European Spallation Source (ESS) er en neutronspallationskilde, dvs. et acceleratoranlæg med det formål at producere intense stråler af neutroner ved hjælp af spallation i et tungt kildemateriale. Danmark og Sverige er værter for anlægget, der er placeret i Lund i det sydlige Sverige. I alt 13 europæiske lande deltager i anlægget, der forventes klar til drift i 2025. Anlægget bliver, når det er i fuld drift, verdens hidtil kraftigste neutronanlæg.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er engelsk og betyder '(Den) europæiske spallationskilde'.

Også kendt som

ESS

Baggrund

ESS marts 2024
Overblik over ESS marts 2024. Ionkilden og starten af den lineære accelerator ses i nederste venstre hjørne. Bygningerne i øverste højre del af billedet huser kildematerialet og de eksperimentelle opstillinger.
I baggrunden ses Lund by, og mellem ESS og byen kan man skimte den ringformede bygning der huser en af verdens mest intense synkrotronstrålingskilder, MAX IV.

På baggrund blandt andet af succesen med den britiske neutronspallationskilde ISIS fra 1984, blev det i 1990'erne besluttet at bygge en meget mere kraftfuld neutronkilde i Europa. Med tiden blev det til at Danmark og Sverige skulle dele værtskabet, således at acceleratoranlægget skulle bygges i Lund, Sverige, mens det store databehandling og softwarecenter (DMSC) skulle placeres ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby nord for København.

Projektet har i alt 13 deltagerlande, inklusiv Danmark og Sverige. Sverige står for 35% af anlægsudgifterne, mens Danmark står for 12,5%. De samlede anlægsudgifter er budgetteret til 14 mia kr, således at Danmarks bidrag andrager ca 1,75 mia kr.

De deltagende lande er Danmark, Estland, Frankrig, Italien, Norge, Polen, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn.

Byggeriet blev inledt i 2014, og anlægget forventes at stå færdigt i 2025.

Acceleratoranlægget

Neutronguides
Eksempel på de 'rør' der leder neutronerne på vej fra kildematerialet til de eksperimentelle opstillinger. Neutronerne reflekteres på rørets indre overflade.

Acceleratoranlægget består basalt set af 4 dele:

  1. En ionkilde, hvori brintatomer ioniseres til H+ioner, dvs. protoner. Disse trækkes ud af ionkilden med et elektrisk felt, og sendes ind i en ca 500 m lang lineær accelerator, der gennem flere trin accelererer protonerne til en energi på 2 GeV. Strømmen i strålen ved fuld energi er 2.5 mA, dvs. en total effekt på 5 MW.
  2. Denne meget kraftige protonstråle bringes nu til at kollidere med et kildemateriale (target), hvori det tunge og neutronrige grundstof wolfram udsender et stort antal neutroner ved bombardement af protonstrålen. Det er denne process der kaldes spallation.
  3. Neutronerne sendes nu igennem en moderator, der er et materiale der består af lette grundstoffer, fx vand eller grafit, hvorved de mister energi, og ender med at blive termiske neutroner, dvs. neutroner med en hastighed i ligevægt med den omgivende temperatur.
  4. Neutronerne sendes sluttelig via specielle metalrør (guides) ud til de eksperimentelle opstillinger, ikke ulig lys der sendes gennem en lysleder.

Kildematerialet

Detalje af det store hjul der udgør kildematerialet i ESS.
.

Det centrale element i ESS, kildematerialet, skal kunne absorbere hele effekten på 5MW, hvilket stiller store krav til konstruktion og køling.

På ESS er kildematerialet udformet som er hjul med en diameter på 2.5 m og en vægt på 5 ton. Hjulet består bl.a. af ca 7000 blokke af wolfram, der giver en stor neutronflux når de bliver ramt af den intense protonstråle. Hjulet roterer med en hastighed på 23 1/3 omdrejninger pr. minut for at fordele den afsatte effekt over et stort areal.

Hjulet køles af helium, der på grund af sin lave masse, og dermed høje termiske hastighed, sikrer en god overførsel af varme til sekundære køleanlæg.

Anvendelser

Der er foreløbig planlagt 15 målestationer, hovedsagelig indenfor neutronspredning og -diffraktion, der forventes at blive brugt af op mod 3000 forskere årligt, når anlægget er i fuld drift.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig