Ion er et positivt eller negativt elektrisk ladet atom eller atomgruppe.

Faktaboks

Etymologi
Termen blev indført på engelsk i 1834 af den britiske naturvidenskabsmand Michael Faraday med hjælp fra den græskkyndige professor William Whewell. De lånte det fra græsk ion, der betyder 'vandrende', og som er præsens participium af verbet ienai 'gå, vandre'. På dansk og flere andre europæiske sprog er sidste del af ordet blevet omtolket som suffikset -on.

Dannelsen af ioner

Positivt ladede ioner er dannet ved, at en eller flere af atomets eller molekylets elektroner er revet løs. Alle atomer og molekyler kan ioniseres, atomer endda i en sådan grad, at samtlige elektroner mangler, og man har et fuldt ioniseret atom. I molekyler holdes atomerne sammen af elektronerne, og der kan derfor — afhængigt af molekylets størrelse — kun mistes nogle få elektroner, før den elektriske frastødning får molekylet til at gå i stykker. Negative ioner dannes ved, at en ekstra elektron bindes til atomet eller molekylet. Ikke alle atomer kan danne negative ioner, fx eksisterer negative ioner ikke for ædelgasatomer.

Luftformige stoffer

Omdannelsen af luftformige stoffer til ioner kræver tilførsel af store mængder energi. Derfor indeholder atmosfærisk luft normalt kun få ioner, men mængden af ioner forøges kraftigt under visse kemiske processer, fx en forbrænding. I laboratoriet kan ioner endvidere dannes ved elektronbeskydning under meget lave tryk (se massespektroskopi).

Ioner i opløsning

Dannelse af ioner i opløsning, fx under elektrolyse, forløber langt lettere. Dette skyldes, at tiltrækningen mellem ionerne og opløsningsmidlet frigør energi, som i nogen grad kompenserer for den energitilførsel, der er nødvendig for at danne ionerne. En opløsning, der indeholder ioner, kaldes en elektrolytopløsning og leder den elektriske strøm mellem to elektroder, ved at ionerne vandrer i opløsningen: de positive ioner (kationerne) mod den negative elektrode (katoden) og de negative ioner (anionerne) mod den positive elektrode (anoden).

Mange salte er opbyggede af ioner, der frigøres, når saltet opløses. Det gælder blandt andet natriumklorid (køkkensalt), der ved opløsning i vand dissocieres fuldstændigt i natriumioner og kloridioner. Også mange andre forbindelser, fx eddikesyre, der ikke som salte er opbyggede af ioner, dissocieres helt eller delvis til ioner ved opløsning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig