oprindelige australieres musik

Aboriginere (Australiens aboriginere - Musik), Sang og musik udføres typisk med kropsmaling og mimiske danse som en fortællende enhed, fx i de traditionelle stammeceremonier, som stadig fastholdes i nogle områder. Udførelsen illustrerer totemdyrene og deres rejser i drømmetiden, da de skabte landskabet. Sangene genfortæller myterne, skaber drømmetid i nuet og sikrer således kontinuitet med forfædrene. Foruden i rituel sammenhæng udgør sang og musik en grundlæggende del af det almindelige sociale samvær.

En dygtig ældre "songman" leder ceremonierne og kan, foruden kendte klansange, også udføre nye sange, som han selv "drømmer". Både sprogligt og musikalsk er sangpoesien meget sammensat. Der er mange genrer og stilarter. Sangcyklerne består typisk af en serie korte sange og anføres af en eller flere sangere, som samtidig slår rytmen med et par klappere, boomeranger eller andre idiofoner.

I Sydaustralien består sangteksterne af en kort gentaget frase. Melodierne, der ofte forløber i en række stadig dybere toneområder og i øvrigt ledsages af de nævnte rytmeinstrumenter, er som regel knyttet til bestemte forfædre og kan genkendes på tværs af klan- og sproggrænser. Ved udførelsen sparker danserne sand op for at genskabe totemforfædrenes drømmespor.

Sangteksterne hos de mange stammer i nord omfatter flere fraser opdelt i sektioner. Foruden klappere anvendes her trommer og det specielle blæseinstrument didgeridoo, der kun kendes fra Nordaustralien.

De traditionelle instrumenter, hvoraf der kendes lidt over 30 typer, er enkle. Ud over de allerede nævnte bruges rangler, skrabere, stampestokke og svingtræer.

Assimilerede aboriginere synger de tidligere kolonisters sange og komponerer inden for mange moderne genrer som country, reggae, rap og rock. Den oprindelige kultur og musik fik en opblomstring med "the homeland movement", og i 1980'erne brød aboriginerbands igennem i radioen og på hitlisterne. Bands som Yothu Yindi bruger didgeridoo og klappere i en slags fusionsmusik.