Faktaboks

Altiero Spinelli
Født
31. august 1907
Død
23. maj 1986
Altiero Spinelli - ved udnævnelsen til medlem af Kommissionen i 1970
Af /EC - Audiovisual Service.
Licens: CC BY 2.0
Altiero Spinelli taler foran EU-Parlamentet i 1979
Af /EC - Audiovisual Service.
Licens: CC BY 2.0

Altiero Spinelli var en italiensk politiker og en af ophavsmændene til etableringen af Den Europæiske Union. Han var den ledende skikkelse bag Europa-Parlamentets udkast til en traktat om en føderal europæisk union – den såkaldte “Spinelli-plan”. Mange af ideerne i traktatudkastet fandt senere vej ind i EU’s traktatgrundlag, bl.a. via Den Europæiske Fælles Akt, Maastricht-traktaten og Forfatningstraktaten.

Altiero Spinellis baggrund

Altiero Spinelli blev født i Rom den 31. august 1907. Faderen var socialist. Selv blev Spinelli tidligt politisk aktiv i det italienske kommunistparti, PCI, næret af antipati mod Benito Mussolinis diktatur, som blev etableret i 1922.

I 1926 blev Spinelli arresteret og idømt 16 år og 8 måneders fængsel af en fascistisk specialdomstol. Ti af årene tilbragte han i fængsel og yderligere seks i fangenskab. I alle årene nægtede han at opgive sine holdninger. Under sit fængselsophold studerede han med stor interesse international politik og blev en lidenskabelig fortaler for overnationalt samarbejde. Han kritiserede også i stigende grad kommunistpartiets standpunkter. Hans skuffelse over partiet fik ham til at forlade kommunismen til fordel for føderalismen.

Ventotene-manifestet

Altiero Spinelli da han var fanget på øen Ventotene

Det var under fangenskabet på den lille ø Ventotene, at Spinellis føderalistiske ideer tog form. Han blev mere og mere overbevist om, at kun en europæisk føderalistisk bevægelse kunne modvirke den ødelæggende nationalisme. Tiden på Ventotene brugte Spinelli til studier af føderalismen. Han udarbejdede på sammen med andre politiske fanger på øen det såkaldte Ventotene-manifest, hvor han fremlagde sine føderalistiske visioner og Europas fremtid.

Ventotene-manifestet er et af de første dokumenter, der argumenterer for en europæisk forfatning. Det slår fast, at en sejr over fascistiske kræfter er nytteløs, hvis det ikke leder til noget andet end etableringen af endnu en version af det gamle europæiske politiske system med suveræne nationalstater. Dette vil ifølge manifestet blot ende med endnu en verdenskrig.

Manifestet foreslog i stedet dannelsen af en overstatslig europæisk føderation af stater. Det vigtigste mål var at knytte Europas stater sammen i en sådan grad, at det ville være umuligt for en ny krig at kunne bryde ud. Efter sin løsladelse i 1943 blev Ventotene-manifestet grundlaget for den europæiske føderalistbevægelse (på italiensk Movimento Federalista Europeo), som han dannede samme år sammen med den tyske socialist Ursula Hirschmann, der i sin tid smuglede Ventotene-manifestet over til det italienske fastland for at få det udbredt.

I 1945 giftede Spinelli og Hirschmann sig. De var gift til hans død i 1986 og fik sammen tre børn.

Uddrag af Ventotene-manifestet

Ventotene-manifestet
EC - Audiovisual Service.
Licens: CC BY 2.0

”Skillelinjen mellem progressive og reaktionære partier følger ikke længere den formelle linje mellem, om der skal indføres mere eller mindre demokrati – eller mellem mere eller mindre socialisme. Tværtimod falder opdelingen langs den linje, som er meget ny og væsentlig, der adskiller borgerne i to grupper. Den første består af dem, der forestiller sig, at kampens væsentlige formål og mål er det samme ældgamle, det vil sige erobringen af den nationale politiske magt – hvormed kampen omend ufrivilligt spilles i hænderne på reaktionære kræfter, som lader den glødende lava af populære lidenskaber forblive i de gamle støbeforme, således at man dermed lade gamle absurditeter opstå igen. Den anden gruppe består af dem, der ser som hovedformålet skabelsen af en solid international stat. De vil rette de folkelige kræfter mod dette mål, og efter at have vundet national magt vil de først og fremmest bruge den som et instrument til at opnå international enhed.

Med propaganda og handling med henblik på at etablere de aftaler og forbindelser mellem de enkelte bevægelser, som helt sikkert er ved at blive dannet i de forskellige lande, skal grundlaget nu bygges for en bevægelse, der forstår at mobilisere alle kræfter til fødslen af den nye organisme. Det skal være den største og den nyeste størrelse, der er kommet til verden i Europa i århundreder, for den vil udgøre en stabil forbundsstat, der vil have en europæisk væbnet styrke til sin rådighed i stedet for nationale hære. Den vil bryde afgørende økonomiske autarkier, som er rygraden i totalitære regimer. Den vil have tilstrækkelig kraft til at sikre, at dens mål om opretholdelse af fælles orden udføres i de enkelte føderale stater, mens hver stat vil bevare den autonomi. Den har brug for til en overbevisende artikulation og udvikling af et politisk liv i overensstemmelse med de særlige kendetegn ved folket i de europæiske lande.

Hvis et tilstrækkeligt antal mænd i europæiske lande forstår dette, så er sejren snart i deres hænder, fordi situationen og ånden vil være gunstig for deres arbejde. De vil have partier og fraktioner foran sig, som allerede er blevet diskvalificeret af de sidste tyve års katastrofale oplevelser. Det vil være tidspunktet for ny handling. Det vil også være tidspunktet for nye mænd: BEVÆGELSEN FOR ET FRI OG FORENET EUROPA.”

Fortaler for føderalismen

Altiero Spinelli-bygningen i Bruxelles
Af /EC - Audiovisual Service.
Licens: CC BY 2.0

Gennem resten af 1940’erne og 1950’erne blev Spinelli aktiv fortaler for føderalismen og for et samlet Europa. I denne periode kritiserede han manglen på fremskridt i forsøgene på at integrere Europa. Han var overbevist om, at mellemstatsligt samarbejde mellem lande med fuld suverænitet i organisationer som f.eks. OECD og Europarådet ikke var tilstrækkeligt. Det mellemstatslige samarbejde skulle erstattes med et overstatsligt, føderalt samarbejde.

Derfor arbejdede han målrettet for yderligere europæisk integration. Som politisk rådigiver for den italienske premierminister Alcide de Gasperi fik Spinelli overbevist Gasperi om, at han skulle presse på i forhold til skabelsen af Det Europæiske Forsvarsfællesskab. Til Spinellis store fortrydelse blev det dog aldrig gennemført.

Krokodilleklubben

Restaurant Crocodile i Strasbourg, hvor Spinelli og ligesindede mødtes

I 1960’erne var Spinelli udover at være rådgiver for for den italienske regering også initiativtager til ”Instituttet for Internationale Forhold” i Rom, som i dag hedder ”Instituto di Studi Federalisti Altiero Spinelli”. Han blev medlem at Europa-Kommissionen fra 1970 til 1976.

I 1979 blev Spinelli valgt til Europa-Parlamentet, hvor han igen greb chancen for at fremme sine ideer om et føderalistisk organiseret Europa. I 1980 dannede han således sammen med andre ligesindede parlamentsmedlemmer den såkaldte “Krokodilleklub”, der var opkaldt efter den restaurant i Strasbourg, hvor de ofte spiste. Krokodilleklubbens medlemmer ønskede en ny europæisk traktat. Medlemmerne fremsatte et forslag i Parlamentet om at nedsætte en særlig komité, der skulle udarbejde et forslag til en ny traktat for Den Europæiske Union, som reelt set skulle være en forfatning for Europa, men dog uden at være det af navn.

Spinelli-planen

Altiero Spinellis begravelse i Rom i 1986. EU-flaget, det italienske flag og den europæiske føderalistiske bevægelses flag side om side.

Den 14. februar 1984 vedtog Europa-Parlamentet Spinellis forslag med et overvældende flertal og godkendte udkastet til en traktat om Den Europæiske Union – den såkaldte “Spinelli-plan”.

Selv om de nationale regeringer ikke støttede traktaten, blev dokumentet grundlaget for Den Europæiske Fællesakt fra 1986, der sikrede den fri bevægelighed i det indre marked for varer, tjenesteydelse, personer og kapital. Spinelli-planen inspirede også til Maastrichttraktaten i 1992, der etablerede Den Europæiske Union. Spinelli-planen var således i høj grad med til at trække den europæiske integrationsproces ud af dødvandet i midten af 1980'erne.

Efter Altiero Spinellis døde i 1986 blev Europa-Parlamentets hovedbygning i Bruxelles opkaldt efter ham.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig