Partito Comunista Italiano, PCI, det italienske kommunistparti, dannet under Socialistpartiets kongres i Livorno i 1921 med venstrekommunisten Amadeo Bordiga som leder. Efter uenighed mellem ham og Komintern overtog Antonio Gramsci generalsekretærposten i 1924, og efter ham fra 1926 Palmiro Togliatti. PCI kom under stigende sovjetisk indflydelse, efterhånden som det blev forbudt i Mussolinis Italien, og det deltog i Den Spanske Borgerkrig påvirket af 1930'ernes folkefrontsklima.
PCI spillede en afgørende rolle i modstandskampen 1943-45 og fik indflydelse på Italiens nye demokratiske forfatning. Efterkrigstiden tilbragte partiet i opposition. PCI's friere linje i forhold til Moskva inspirerede 1970'ernes eurokommunisme. Partilederen Enrico Berlinguers forsøg på et historisk kompromis med Democrazia Cristiana, DC, betød, at PCI nu fik en vis politisk vægt. Efter at have støttet to DC-regeringer 1976-79 blev PCI atter tvunget i opposition.
I 1981 sagde partiet endeligt fra over for Moskva. Efter Berlinmurens fald i 1989 proklamerede PCI en ideologisk fornyelse, der førte til dannelsen af Partito Democratico della Sinistra i 1991; navnet blev senere ændret til Democratici di Sinistra.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.