Den Europæiske Fælles Akt

Artikelstart

Den Europæiske Fælles Akt er en traktat mellem EU's medlemsstater. Medlemmerne underskrev Den Europæiske Fælles Akt i februar 1986, og den trådte i kraft den 1. juli 1987.

Faktaboks

Også kendt som

EF-pakken

Historien bag Den Fælles Akt

En af ophavsmændene til Den Europæiske Fælles Akt fra 1987 er den italienske journalist, føderalist og socialist, Altiero Spinelli. Han tilbragte ti år i den italienske diktator Benito Mussolinis fængsler og skrev under krigen et berømt føderalistisk manifest. I 1970 blev han medlem af Kommissionen og af Europa-Parlamentet i 1975 som en del af den kommunistiske gruppe.

Altiero Spinelli udformede udkastet til en traktat om Den Europæiske Union i 1984, som var Parlamentets bud på en fremtidig traktat. Den blev også kaldt Spinelli-planen. Udkastet afspejlede hans føderalistiske syn på parlamentet som et konstitutionelt organ.

I Spinelli-planen var både ideer om mere effektive beslutningsprocedurer i EU, øget indflydelse til Europa-Parlamentet og mere økonomisk integration. Mange af ideerne i traktatudkastet fandt senere vej ind i EU’s traktatgrundlag, bl.a. via Den Europæiske Fælles Akt, Maastrichttraktaten og Forfatningstraktaten.

Den nye dynamik i EF/EU

Perioden 1985-1993 er præget af en ny dynamik og en forbedret politisk funktionsevne med vedtagelsen af Kommissionens forslag til Hvidbog om gennemførelse af Det indre marked og af Den Europæiske Fælles Akt, som delvis ændrede spillereglerne i EF’s beslutningsproces.

Med Den Europæiske Fælles Akts ikrafttræden den 1. juli 1987 blev muligheden for at anvende princippet om kvalificeret flertal ved afstemninger i Ministerrådet udvidet til områder, hvor der før krævedes enstemmighed.

Det indre marked i Den Fælles Akt

I Den Europæiske Fælles Akt er udover mere magt til Europa-Parlamentet og også Det indre marked en vigtig del. Det indre marked nævnes i traktatens berømte artikel 100A om etablering af det indre marked. Det indre marked er defineret ved de fire grundlæggende rettigheder i form af fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Det indre marked skulle være gennemført senest 31. december 1992, men det viste sig at være en mere langstrakt og i virkeligheden uendelig proces at gennemføre Det indre marked fuldstændigt.

Det skyldes, at der hele tiden opstår nye former for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser og nye former for hindringer for deres frie bevægelighed. Der er således forskel mellem Det indre marked som et program, der skulle gennemføres frem til slutningen af 1992, og Det indre marked som en proces, som ikke har noget endepunkt.

Det Europæiske Råd

Yderligere et element i Den Europæiske Fælles Akt var Det Europæiske Politiske Samarbejde (EPS), der drejer sig om det udenrigspolitiske samarbejde mellem medlemsstater i EF/EU, og som med Den Europæiske Fælles Akt i 1987 fik et traktatfæstet grundlag. Formelt ophævedes EPS i Maastrichttraktaten og blev med denne traktatændring en del af EU’s politiske union.

Begrebet "Det Europæiske Råd" kom også til at figurere i EF’s traktatgrundlag med Den Europæiske Fælles Akt i 1987, der imidlertid kun bruger én enkelt artikel på at definere, hvordan organet er sammensat, og hvor ofte det træder sammen (mindst to gange om året), men ikke siger noget om dets funktioner. Det Europæiske Råds funktioner defineres først med Maastrichttraktaten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig