Som korrespondent for dagbladet Corriere della Sera i årene 1939-1943 havde forfatteren fuld bevægelsesfrihed i hele Europa. Kaputt (dansk Kaput, 1948 og 2011)blev skrevet i Ukraine, Finland og Polen og færdiggjort på Capri, ikke, som forfatteren hævder i bogen, i september 1943, men først i foråret 1944, hvor de allierede allerede var i Napoli. Bogen udkom i oktober 1944 og blev straks og er stadig en international succes, en kultbog.
Bogens form er så uortodoks, at det er vanskeligt at kategorisere den. Er det reportage, fiktion eller selvbiografi? Mange episoder kan ikke verificeres, blandingen af historiske og fiktive personer gør det vanskeligt for læseren at skelne, men Kaput er et litterært kunstværk, ikke en lærebog i historie. Den handler om menneskelig grusomhed og det ondes banalitet og gør større indtryk end en i detaljer korrekt redegørelse for kendsgerningerne. Kaput er blevet defineret som en polyfonisk roman, og det er det, der virker overvældende: kontrasten mellem grel realisme og fin ironi, nøgtern konstatering og grotesk deformering, tragik og komik. Bogen skildrer forskellige former for amoralsk tilgang til krigen og dens væsen, ligesom senere romanen De velvillige af Jonathan Littell, der har læst og lært af Malaparte.
I 1949 følger den ikke mindre succesfulde krigsklassiker La pelle (på dansk Det dyrebare skin, samme år), hvis originaltitel blot betyder “Huden”. Titlen skal ses som et modsvar til Albert Camus’ Pesten og byder på uforglemmelige beskrivelser af Napoli under de allieredes indtog. Bogen er filmatiseret af Liliana Cavani med bl.a. Marcello Mastroianni og Burt Lancaster blandt rolleindehaverne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.