Faktaboks

Andrea Ghez
Født
16. juni 1965, New York, USA
Andrea Ghez 2019
Andrea Ghez i 2019
BorderlineRebel, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Andrea Ghez er en amerikansk astronom, der fik Nobelprisen i fysik i 2020 sammen med tyskeren Reinhard Genzel for deres opdagelse af, at der findes et ekstremt tungt sort hul i centrum af vores galakse, Mælkevejen. Ghez og Genzel delte også Nobelprisen med Roger Penrose, der fik den for at vise, at den generelle relativitetsteori forudsiger dannelsen af sorte huller.

Ghez er den fjerde kvinde, der har modtaget Nobelprisen i fysik efter Marie Curie (1903), Maria Goeppert Mayer (1963) og Donna Strickland (2018).

Andrea Ghez' forskning

Fra 1995 studerede Andrea Ghez og hendes medarbejdere stjernerne tæt ved Mælkevejens centrum på Keck-observatorietHawaii. Med en forbedret opløsningsteknik kunne de følge banerne for de enkelte stjerner rundt om centeret. På den baggrund bestemte de, at der i centeret er et sort hul, Sagittarius A*, med en masse, der er omkring 4 millioner gange større end Solens masse.

Andrea Ghez har været professor ved University of California i Los Angeles, USA, siden 2000.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig