Faktaboks

Donna Strickland
Født
27. maj 1959, Guelph, Ontario, Canada
Donna Strickland december 2018
Donna Strickland taler ved nobelprisoverrækkelsen i december 2018
Af /Bengt Nyman from Vaxholm, Sweden, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.0

Donna Strickland er en canadisk fysiker, der i 2018 fik Nobelprisen i fysik sammen med franskmanden Gérard Mourou (f. 1944) for deres metode til at generere ultrakorte optiske pulser med høj intensitet. De delte også Nobelprisen med amerikaneren Arthur Ashkin (1922-2020), der fik den for opfindelsen af såkaldte optiske pincetter.

Donna Strickland er den tredje kvinde, der har modtaget nobelprisen i fysik efter Marie Curie (1903) og Maria Goeppert Mayer (1963).

Donna Stricklands forskning og karriere

Strickland blev interesseret i lasere og elektrooptik allerede under sine bachelorstudier på McMaster University i Hamilton, Ontario.

Efterfølgende tog Strickland en ph.d.-grad på University of Rochester i USA, og det var her hun lavede den forskning, som senere førte til Nobelprisen. I 1985 lykkedes det Strickland og hendes vejleder Gérard Mourou at skabe ultrakorte laserpulse med høj intensitet, som har mange anvendelser, blandt andet til øjenoperationer. Strickland forsvarede sin ph.d. i 1989.

Efterfølgende arbejdede Strickland på Princeton University og siden 1997 på University of Waterloo i Canada.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig