Faktaboks

Reinhard Genzel
Født
24. marts 1952, Bad Homburg vor der Höhe, Germany
Reinhard Genzel 2018
Reinhard Genzel i 2018
Af /ESO/Mahdi Zamani, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Reinhard Genzel er en tysk astronom, der fik Nobelprisen i 2020 sammen med amerikaneren Andrea Ghez for deres opdagelse af, at der findes et ekstremt tungt sort hul i centrum af vores galakse, Mælkevejen. Ghez og Genzel delte også Nobelprisen med Roger Penrose.

Reinhard Genzels forskning

Reinhard Genzel og hans medarbejdere begyndte at studere Mælkevejens centrum i 1992 med teleskopet New Technology Telescope ved European Southern Observatory i Chile. De undersøgte, hvordan stjernerne tæt på centeret ændrede position over årene. Ud fra studierne af stjernernes bevægelse sluttede de, at der i centeret befinder sig et punktformigt massivt objekt.

Fra 2002 gjorde Genzel og hans forskningsgruppe brug af Very Large Telescope i Chile, hvormed de kunne estimere objektets masse til en million gange Solens. Dermed kunne de slutte, at der er et supermassivt sort hul.

Reinhard Genzel har været professor ved University of California i Berkeley, USA siden 1985. Siden 1986 har han desuden været leder af Max Planck Institute for Extraterrestrial Physics, Garching i Tyskland.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig