Mælkevejen

Artikelstart

Mælkevejen, svagt lysende, mælkelignende bånd, som danner et 360° panorama over himlen. Galilei påviste i 1610, hvad flere tidligere astronomer havde formodet, at Mælkevejen består af et mylder af stjerner, som hver for sig er for lyssvage til at kunne skelnes med det blotte øje. Dens udseende skyldes Jordens placering i Mælkevejssystemets skive.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Mælkevejen er oversat fra latin via lactea, græsk galaxias.

Mælkevejens bånd brydes adskillige steder af mørke tåger (fx Kulsækken), som spærrer for stjernelyset; synsretningen mod det galaktiske centrum markeres af en forhøjet tæthed af stjerner og lysende tåger.

Mytologi

Navnet Mælkevejen henviser til den græske myte, hvor gudinden Hera slynger drengebarnet Herakles fra sig i vrede, så hendes mælk sprøjter ud over himlen. I det gamle Kina var Mælkevejen den himmelske flod. I flere andre kulturer ses den som de dødes vej til himlen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig