Émilie du Châtelet

Émilie du Châtelet var, helt usædvanligt for en kvinde på dette tidspunkt, en anerkendt matematiker og fysiker. Det skyldtes ikke og skyldes ikke nye opdagelser eller løsninger af uløste problemer. Hendes vigtigste bidrag var formidling og oversættelse. Hun skrev en lærebog i fysik, Institutions de physique, der udkom i 1740 i første udgave, i anden udgave i 1742 samt i en tysk oversættelse og i en tredje udgave i 1744.

Hun blev født 1706 i en adelig familie som ældste datter af Louis Nicolas Le Tonnellier de Breteuil og Gabrielle-Anne de Froulay. Det var et åbent miljø; de inviterede litterater og videnskabsfolk til saloner i deres hus i Paris, heriblandt Fontenelle og i 1733, Voltaire.

Helt usædvanligt blev hun ikke undervist og opdraget i et kloster, som det var normalt for piger af hendes stand. I stedet blev hun undervist i hjemmet sammen med sine to ældre brødre. Så udover en opdragelse for piger med ridning, musik, sang og dans, modtog hun undervisning i matematik, fysik og astronomi, latin, oldgræsk, tysk og andre fremmedsprog. Som tolvårig kunne hun læse bøger på tysk, engelsk, latin og oldgræsk, og hun læste antikke værker og tekster af Locke, Descartes og Leibniz.

Hun var intelligent og dybt optaget af at studere, men også af tøj, sko og smykker. I 1722 blev hun præsenteret ved Hoffet, og hun kunne lide hoflivets ekstravagance.

Den 20. juni 1725 indgik hun et arrangeret ægteskab med Marquis Florent Claude de Châtelet, der var militærmand. De fik tre børn sammen, en datter i 1726, en søn i 1727 og en søn i 1733, der døde som spæd. I 1732, da hendes mand skulle deltage i den polske arvefølgekrig, flyttede hun fra provinsen til Paris.

M. de Châtelet var sjældent hjemme og i overensstemmelse med tidens skik, deltog Émilie du Châtelet i selskabslivet, hvor hun havde en særlig forsmag for at spille kort med høje indsatser. Hun havde flere elskere og blandt dem prominente personer som Louis-François-Armand de Vignerot du Plessis, hertug Richelieu, der var Voltaires ven fra skolen, og Pierre-Louis Moreau de Maupertuis. Samtidig fortsatte hun sine videnskabelige studier og fik undervisning i matematik af Maupertuis og senere af Alexis Clairaut, begge medlemmer af det franske videnskabsakademi, l’Académie Royale des Sciences.

I begyndelsen af 1730'erne boede Voltaire i Paris og deltog i selskabslivet. I 1733 forelskede han og Émilie du Châtelet sig i hinanden, en forelskelse, der også blev næret af en gensidig intellektuel stimulation. I 1734 blev Voltaires bog Lettres Philosophiques forbudt af parlamentet i Paris, der dømte bogen til offentlig sønderrivning og afbrænding af bødlen. Herefter tog deres relation tog en uventet drejning, for samtidig med dommen over bogen blev der udstedt en arrestordre på Voltaire, som blev nødt til at flygte fra Paris.

De flygtede sammen til M. du Châtelets jagtslot i Cirey, tæt på Lorraine, der på dette tidspunkt endnu ikke var en del af Frankrig. Her blev slottet sat i stand og udvidet, så de fik deres egne arbejdsrum, ligesom der blev bygget et laboratorium med mange instrumenter, hvor de kunne lave eksperimenter. Desuden blev der indrettet et lille teater i loftsetagen. Her arbejdede de både sammen og hver for sig, og her boede de, med kortere afbrydelser i form af rejser, indtil Émilie døde i 1749.

Émilie du Châtelet og Voltaire var tætte venner, men deres intime samliv varede kun få år. Émilie fortsatte dog med at have et aktivt kærlighedsliv. Som en del af fredstraktaten efter den polske arvefølgekrig fik Stanislaw Leszczynski tildelt hertugdømmet Lorraine, og han installerede sit hof på slottet i Lunéville. Dette hof frekventerede Émilie du Châtelet og Voltaire, og her mødte Émilie den ti år yngre Jean François de Saint-Lambert, som hun forelskede sig vildt i, og hun blev gravid med sit fjerde barn i en alder af 42 år. For at legitimere barnet fik de M. du Châtelet hjem til Cirey, og han blev dér så længe, at han kunne kalde sig faderen.

Émilie du Châtelet havde valgt og fået lov til at føde på slottet i Lunéville. Hun nedkom uden de store problemer med en lille pige den 4. september 1749, men problemerne opstod nogle dage senere, da hun fik feber, og selvom der hurtigt blev tilkaldt læger, kunne de intet gøre. Hun døde af barselsfeber den 10. september. Den lille pige levede kun i tyve måneder.

• oplysningstid
• Newton
• Voltaire

• Badinter, Elisabeth (1983), Emilie, Emilie: l'ambition feminine au XVIIIe siècle, Paris, Flammarion.
• Brading, Katherine (2018), Émilie Du Châtelet and the Foundations of Physical Science, New York, Routledge.
• Brandes, Georg (1916-17), François de Voltaire, København, Jespersen & Pio.