Øster Lindet Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst og vest. Rundt om kirkegården er der kampestensdiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med fodgængerlåge mod øst, og til hvert af de andre verdenshjørner findes også en låge. Indtil 1872 lå en del af byens skolebygning på kirkegårdens østligste del.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre. Over skibets vestende findes en tagrytter, dvs. en lille tårnlignende konstruktion, som sandsynligvis er fra 1730. Våbenhuset vest for skibet er fra 1858.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, samt lidt mere usædvanligt en såkaldt præstedør i korets sydside. Alle disse døre er i dag tilmuret, men står synlige som udvendige nicher. Et enkelt oprindeligt vindue findes bevaret i tilmuret tilstand i korets østmur. Gennembrydningen af muren syd for korbuen er en senere tilføjelse, som må være sket kort før – eller samtidigt med – opsætningen af prædikestolen i 1631.

Våbenhuset på kirkens vestende er bygget i tidstypisk romansk inspireret stil, med en gavl med syv trappeformede kamtakker og tre tvillingeblændinger, dvs. dekorative murnicher, som ved en hængestav i midten er opdelt i to rundbuede felter. Våbenhuset erstattede et ældre våbenhus foran skibets dengang åbne syddør, som i årene 1727-1728 og 20 år frem fungerede som skole.

Tagværkerne er primært fra 1858 og af fyrretræ, med kun nogle få middelalderlige egetræsbjælker bevaret på korloftet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de flade trælofter, som er malet i grålige nuancer.

Nord for korbuen i skibet samt lige syd for alteret på korets østmur ses to kalkmalerier, begge såkaldte passerrosetter.

Inventaret i Øster Lindet Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt middelalderen og 1700-tallet er stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med arkader på både foden og kummen. I to af kummens arkader ses to fremspringende menneskehoveder, ligesom der på fodens fire hjørner er hugget hoveder.

Fra romansk tid stammer også alterbordet, som er muret af kvader og munkesten øverst.

Fra omkring år 1400 stammer et korbuekrucifiks, som er ret enkelt udført.

Pulpituret, dvs. balkonen, har et forpanel fra 1679, som er udsmykket med malerier af otte af de 12 apostle. De fire midterste apostelmotiver er fjernet i nyere tid ved opsætning af orglet.

Kirkens prædikestol er fra 1631 og opbygget af fem fag, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister. Disse motiver og stolens farvesætning stammer fra 1729 og har derfor samhørighed med altertavlen.

Altertavlen er egentlig en gotisk skabstavle, men blev så kraftigt omdannet i 1729, at den i dag slet ikke synes som sådan. Både topstykket, ”vingerne” yderst på siderne og malerierne stammer således fra denne istandsættelse. De mange malerier forestiller scener fra Kristi liv. Øverst ses den sejrende, opstandne Kristus omgivet af engle, mens de fire små malerier i fløjene forestiller hyrdernes tilbedelse, tornekroningen, hudstrygningen og Golgatha, mens det store centrale maleri forestiller den sidste nadver.

Af gravminder i kirken kan nævnes to mindetavler fra 1867 og 1945, samt særligt interessant en romansk gravsten, som i dag er muret ind i den tilmurede syddør i skibet. På kirkegården står et monument fra 1925 over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Øster Lindet Kirke på sogn.dk