Ørslev Kirke (Middelfart Kommune)

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer. Teglstenene kom til Danmark i middelalderen, og man kalder dem munkesten, da de var af et større format end nutidens.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Koret har på nordsiden haft en præstedør.

Skibets nordlige langmur er smykket med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, hvis øvre del er hugget væk. De har angiveligt oprindeligt været afsluttet under taget af en rundbuet frise. Skibets sydmur er helt muret om, men den har nok haft tilsvarende lisner.

Med teglstenene fik man mulighed for at bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder udviklede man derfor den nye, gotiske stil. Den er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode murede man koret helt om, og det er muligvis ved denne lejlighed blevet forlænget. Det var også i denne periode, at man opførte våbenhuset mod syd og tårnet mod vest.

Tårnet er anseeligt af størrelse, da det har samme bredde som skibet. Det har øverst mod alle verdenshjørner to glamhuller til klokkernes lyd, og det er på siderne smykket med de typisk fynske tvedelte blændinger. Dets taggavle med kamtakker har en helstøbt komposition af blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkerummet er hvidkalket, og det bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Under korbuen står kirkens usædvanlige døbefont. Den består af et stort kar i klæbersten, som er fra vikingetiden, der står løst anbragt på en romansk trapez-kapitæl, der angiveligt oprindeligt har været tiltænkt den øvre afslutning på en søjle.

I tårnet hænger der en klokke fra 1426.

Altertavlen er fra den klassicistiske periode omkring år 1800. På trods af sin stramme geometriske komposition, har den en relativt traditionel opbygning. Dens fire balusterformede søjler inddeler tavlen i tre felter, og i midten er der et maleri, som er en kopi efter Carl Blochs Kristus med barnet.

Prædikestolen er fra samme tid som altertavlen. Også den er traditionelt opbygget med enkle, smalle fag uden dekorationer. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.