Ludvig Reventlow var en dansk godsejer. Han var den yngre bror til Christian Ditlev F. Reventlow, som han fulgte under opvækst og uddannelse.
Ludvig Reventlow
Faktaboks
Johan Ludvig Reventlow
- Født
- 28. april 1751
- Død
- 1. marts 1801
Reforminitiativer
Ludvig Reventlow overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn. Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods samme år, som samme år førte til nedsættelse af Den Lille Landbokommission. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område.
Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, støttede høravlens udbredelse, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk under godset. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet. Reventlow opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde). På godset fik alle bøndergårde nye, symbolske navne, fx Agerpris og Plougheld, og husene geografiske navne som Korinth, Viborg og Amsterdam.
Brahetrolleborg
Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen, med kosmopolitisk orientering og sympati for Den Franske Revolution i dens første faser. Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, hvilket belastede godsets økonomi, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.