Knud den Store var dansk konge. Han blev født omkring 995 i Danmark og var søn af Svend Tveskæg og dronning Gunhild, der var datter af hertug Mieszko 1. af Polen. Knud opnåede i 1000-tallet at blive konge af et helt Nordsøimperium med England, Danmark og Norge.
Knud den Store
Faktaboks
Formelt: Knud 2., også ofte Knud 2. den Store
Andre former: kong Knud den Store
- Født
- 995
- Død
- 12. november 1035
- Levetid - kommentar
- Omtrentligt fødselsår
Konge af England fra 1016 til 1035
Knud den Store deltog i sin far Svend Tveskægs erobring af England i 1013. Efter Svends død i 1014 måtte Knud forlade England, men i 1016 genvandt han magten med en hær samlet i hele Skandinavien og besejrede Æthelred 2. den Rådløse.
Knud og Ælgifu
Knud den Store fik tidligt to sønner med Ælgifu af Northampton. Ælgifu var datter af Ælfhelm, jarlen af Northumbria. Alfhelm var i 1006 blevet dræbt af Æthelred 2. den Rådløse, der også lod Ælgifus to brødre blinde. Knuds og Ælgifus ældste søn Svend Alfivasen blev født omkring 1015, og den næstældste Harald 1. Harefod blev født omkring 1016.
Knud og Emma
Knud giftede sig med Æthelreds enke Emma af Normandiet i 1017. Men han beholdt Ælgifu som sin frille og en form for skyggedronning. Emma og Knud fik sønnen Knud Hardeknud og datteren Gunhild.
Engelsk lovgiver
Knud aflagde kongeløfte til de engelske stormænd og begyndte at udstede love i eget navn. Indholdsmæssigt greb lovene tilbage til kong Edgar, idet Knud lagde vægt på at fremstå som en legitim engelsk konge.
Konge af Danmark fra omkring 1018 til 1035
Omkring 1018 overtog Knud også magten i Danmark, hvor den mest påtrængende opgave var at sikre, at Danmark ikke blev udgangspunkt for nye vikingetog mod England.
Møntreform
Knud den Store og kirken
Kirken nød godt af Knuds engelske kongemagt, idet gejstlige fra England kom til at virke i Danmark, og danskere blev uddannet i England. Muligvis påtænkte Knud at gøre Roskilde til ærkesæde, men han afstod efter forhandlinger med den tysk-romerske kejser Konrad 2. i Rom 1027. Som regenter i Danmark indsatte han sin svoger Ulf Jarl og senere sønnen Knud Hardeknud.
Konge af Norge fra 1028 til 1034
Herredømmet over Norge gik ikke i arv til Knud. Her tilrev Olav 2. Haraldsson (Olav den Hellige) sig magten, sandsynligvis med engelsk støtte. I 1020'erne forenede han sig med Anund Jakob af Sverige og Ulf Jarl mod Knud. Udfaldet af det følgende slag ved Helgeå i Skåne i 1026 er omstridt, men Knud bevarede magten, og i 1028 lykkedes det ham at fordrive Olav fra Norge.
Indflydelse i Sverige
Knud vandt også indflydelse i Sverige. De svenske mønter slået i hans navn er dog antagelig blot lokale kopier af hans engelske mønter.
Døde i England i 1035
Knud den Store døde i Shaftesbury i England den 12. november 1035, og han blev begravet i Winchester. Knud søgte ikke at svejse sine riger sammen til en enhed, og allerede før hans død var kontrollen med Norge tabt.
Kommentarer (4)
skrev René Lund
Hej
Jeg ligger mærke til at der ikke er sammenhæng mellem artiklen og billedteksten. I artiklen fremgår det at Knud er polygam. Ælgifu og Emma er to forskellige kvinder. Men i billedteksten står der "hans dronning Emma, her anført under navnet Ælfgyfu, som hun var kendt under i England" Altså en kvinde kendt under to navne.
Hvad er korrekt her?
svarede Anna-Elisabeth Jensen
Det er faktisk to forskellige kvinder.
skrev Hans Bendix Pedersen
Der står, at efter Knud blev gift med Emma beholdt han Ælgyfu som frille. Er det ikke snarere sådan at han faktisk havde to koner samtidig. Det må antages at han faktisk blev gift 1. gang med Ælgifu der var af fornem familie. At han også giftede sig med Emma må vel betragtes som en politisk forsikring, da hun havde været gift med Ethelred der havde været konge i England 978-1013 og døde i april 1016, og der efterfølgende blev Knud konge over hele England.
Mvh
Hbendixp
svarede Anna-Elisabeth Jensen
Jo da. Men jeg vælger i første omgang at bibeholde teksten, som den er, fordi det netop var den politiske position Knud fik gennem Emma, der sikrede hans kongemagt over England.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.