Herbert Hoover | lex.dk – Den Store Danske

Faktaboks

Herbert Hoover

Herbert Clark Hoover

Født: 10. august 1874, West Branch, Iowa, USA
Død: 20. oktober 1964, New York City, USA

Herbert Hoover.

Gyldendal.

Licens: Begrænset anvendelse

Herbert Hoover var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. I årene 1929 til 1933 var Hoover USA's 31. præsident. Frem mod valget til præsident var han handelsminister under Warren G. Harding og Calvin Coolidge.

Hoover blev kendt som leder af nødhjælpen i Europa under og efter 1. Verdenskrig. Hans præsidentperiode var stærkt præget af Den Store Depression, der blev indledt med Børskrakket i oktober 1929 og først klingede af i 1933.

Han blev stærkt kritiseret for ikke at gribe hurtigt nok ind og få vendt den økonomiske krise, og i 1932 tabte han præsidentvalget til Franklin D. Roosevelt.

Herbert Hoovers tidlige karriere

Hoover tog afgangseksamen som mineingeniør fra Stanford University i 1895. Efter 1. Verdenskrigs udbrud blev han leder af nødhjælpen til Belgien og Nordfrankrig. I 1917, da USA var trådt ind i krigen, blev han udnævnt til fødevareadministrator i USA.

Efter krigen ledede Hoover fødevarehjælpen til og den økonomiske genopbygning af Europa; i 1921-1923 organiserede han tillige nødhjælpen under hungersnøden i Rusland.

Handelsminister i årene 1921-1929

Som handelsminister under præsidenterne Warren G. Harding og Calvin Coolidge søgte Hoover at bekæmpe fattigdom ved at organisere og effektivisere økonomien, ligesom erhvervslivet fik hjælp til at finde nye eksportmarkeder.

Præsident under Den Store Depression

En såkaldt Hooverville i Seattle, juli 1933. Der var hundredevis af sådanne Hoovervilles i 1930'erne. Præsident Hoover, der i tiden under og efter 1. Verdenskrig var blevet kendt som en stor humanist, der sikrede fødevarehjælp til millioner af europæere, blev stærk kritiseret for ikke at gribe ind, da den økonomiske krise hærgede USA. I det sidste år af præsidentperioden tog han dog en lang række initiativer.

Hooverville

Af Ukendt/Seattle Municipal Archives.

Licens:

I 1928 blev Hoover Det Republikanske Partis præsidentkandidat, og ved valget samme år besejrede han demokraten Alfred E. Smith. Hoovers embedsperiode blev præget af Børskrakket i 1929 og den efterfølgende økonomiske depression. Han var modstander af en stærk centralmagt og mente, at krisen bedst kunne løses uden den føderale regerings indgriben. Således modsatte han sig forslag om direkte føderal socialhjælp og godkendte den protektionistiske Smoot-Hawley Toldlov i 1930.

Alligevel tog Hoover flere initiativer, som foregreb de senere New Deal-love, bl.a. ved at oprette The Reconstruction Finance Corporation, som gav statslån til banker og private foretagender og finansierede offentlige arbejder.

Hoover kom til at personificere krisen, bl.a. fik de fremvoksende husvildebyer tilnavnet Hoovervilles, og ved præsidentvalget i 1932 led han nederlag til demokraten Franklin D. Roosevelt.

Tiden efter præsidentembedet

Efter sin fratræden fortsatte han med at spille en aktiv politisk rolle. Han opponerede imod New Deal og amerikansk intervention i Europa, og efter 2. Verdenskrig var han formand for to kommissioner, som bl.a. foreslog effektivisering af statsadministrationen.

Hoover skrev flere bøger om politiske emner og oprettede i 1919 forskningsinstitutionen The Hoover Institution on War, Revolution and Peace i Stanford, Californien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for USA 1920-1945

Niels Bjerre-Poulsen

Lektor, ph.d., Syddansk Universitet