Zar er en slavisk herskertitel, der først blev brugt om de byzantinske kejsere og fra 913 om bulgarske khaner. Den ses også brugt i trossammenhæng om Vorherre.
zar
Brugen af zar-titlen i Rusriget og Rusland
En graffiti i Sofia-katedralen i Kyiv omtaler Jaroslav den Vises død i 1054 og kalder ham dér "vores zar", det ville passe med den imperiale politik han førte i årene inden sin død. Efter mongolernes erobring af de centrale og østlige dele af Rusland i midten af 1200-tallet anvendtes titlen også om mongolkhanerne, men med frigørelsen fra disse begyndte russiske fyrster selv at anvende titlen som tegn på denne frigørelse. Inden da var den dog også blevet tillagt Dmitrij Donskoj efter hans store sejr i slaget på Kulikovo pole 1380, der dog umiddelbart efter blev eftertrykkeligt hævnet.
Ivan 3. den Store optog den på sit segl sammen med den dobbelthovedede ørn, og som den første lod Ivan 4. den Grusomme sig i 1547 krone til zar (se også autokrator). Der blev dog gennemført en sådan kroning allerede 14. februar 1498 af Ivan 3.s barnebarn Dmitrij Ivanovitj. Denne var søn af Ivan 3.s ældste, afdøde søn. I sidste ende valgte Ivan 3. alligevel sin næstældste søn Vasilij (3.) som tronfølger og han blev ikke zarkronet. Men ceremoniellet var altså brugt før Ivan 4.s kroning. Og selv om Vasilij 3. ikke i hjemlige forhold anvendte zar-titlen, så gjorde han det i korrespondance med flere udenlandske især europæiske potentater for at markere rang i forhold til dem enten for at vise at han ikke lå under dem i rang, hvis det var en kejser, eller for at markere højere rang, hvis det ikke var en kejser. Diplomatiske finesser, som forfinedes af hans søn Ivan 4.
Zartitlen blev herefter brugt frem til 1917, men i perioden 1721-1917 var den officielle titel Imperator Vserossijskij 'alrussisk kejser'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.