Czar er en ældre og nu uofficiel stavemåde for zar, den gamle slaviske fyrstetitel og senere russiske kejsertitel. Således blev Jules Vernes spionroman Michel Strogoff fra 1876 fx oversat til dansk i 1877 som Czarens Kureer (senere udgaver hedder Zarens kurér).
Stavemåden czar var almindelig på dansk langt op i 1900-tallet og ses undertiden stadig. Den er bl.a. bevaret i navnet på Czarens hus i Nykøbing Falster, som Peter 1. den Store som allieret med Danmark besøgte undervejs på en rejse til København i 1716.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.