Western desert er et australsk sprog, der tales af ca. 7500 mennesker i et stort ørkenområde i det vestlige indre Australien, som spænder over delstaterne South Australia og Western Australia samt Northern Territory. Forskellene mellem sprogets 10-12 hoveddialekter er så store, at mange regner dem for selvstændige sprog. Mest udbredt er pitjantjatjara, der tales af over 3000 mennesker (2016), og som i vidt omfang fungerer som fælles kommunikationssprog (lingua franca) i området.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Western Desert er engelsk for 'den vestlige ørken' og henviser til Gibson Desert, Great Sandy Desert, Little Sandy Desert og Great Victoria Desert.

Også kendt som

wati

Betegnelsen western desert er ikke alene sproglig, men bliver også brugt om en række kulturelle fællestræk mellem områdets oprindelige befolkninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig