Western Australia

Western Australias oprindelige befolkning indvandrede fra Indonesien for formodentlig 60.000 år siden. Da delstaten blev koloniseret af briterne i 1827, fandtes der omkring 50 forskellige aboriginale sproggrupper. I dag bor langt de fleste indbyggere i Perth-området. Der findes mindre byer spredt langs kysten mod nord og syd. Inde i landet er minebyen Kalgoorlie det største befolkningscenter.

Den oprindelige befolkning bor både i byområderne og i fjerntliggende småsamfund mange timers kørsel fra byerne. Cirka en tredjedel af statens befolkning er født uden for Australien. Den suverænt største gruppe er englændere, efterfulgt af newzealændere, indere, sydafrikanere, filippinere, malajer og kinesere.

Skønt kun et lille mindretal af befolkningen bor uden for byerne, er statens økonomi baseret på minedrift og landbrug, især hvede, byg og havre, men også avl af vin og frugt. Meget er afhængig af kunstvanding. Fåreavl spiller en vigtig rolle i de vestlige dele af statens indre, mens kvæg og svin holdes i kornområderne.

Inden for minedrift er jernmalm fra Pilbara det vigtigste produkt, men brydning af bauxit (fra Darling Ranges), diamanter (ved Lake Argyle) og guld er andre væsentlige resurser. Der brydes også et stort antal andre vigtige mineraler og udvindes olie, kul, og i de senere år store mængder af naturgas. Industrien er koncentreret om forarbejdning af mineraler og metaller samt forædling af landbrugsvarer.

I Western Australia fandtes ved den britiske kolonisering 50 australske sprog. De fleste tales af ganske få eller er uddøde, og kun fem af sprogene tales af over 100 personer. Vigtigst er sproget western desert, som tales af ca. 6000 i flere dialekter i den østlige del af delstaten, samt i Northern Territory. De fleste sprog tilhører sprogfamilien pama-nyungan, der er udbredt over det meste af Australien.

Den aboriginale historie går 60.000 år tilbage, mens den europæiske historie begynder med hollandske søfarere i 1616.

Western Australia lå på den hollandske sørute fra Europa til Indonesien, og i løbet af første halvdel af 1600-tallet havde de kortlagt en stor del af den vestaustralske kyst. Men det var briterne, der i 1826 gjorde krav på området for at forhindre franske bosættelser. I 1829 blev Perth anlagt. Bosætterbefolkningen voksede meget langsomt, så i 1850-1868 indførte man straffefanger for at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Først i 1880'erne og 1890'erne tog væksten fart baseret på kvægproduktion og guldfund. Western Australia fik selvstyre i 1890 og indgik i 1901 i forbundsstaten Australien.

Op gennem det 20. og ind i det 21. århundrede var delstatens økonomi præget af boom and bust, der præger økonomier, der er afhængige af minedrift og de stærkt svingende råstofpriser. De seneste år har den vestaustralske økonomi nydt godt af det kinesiske vækstlokomotiv, hvor især jernmalmen har tjent store summer hjem. Det samme gælder eksporten af gas. I boom-perioder har delstaten haft problemer med at skaffe arbejdskraft, som den forsøger at afhjælpe gennem immigration og ved at tiltrække borgere fra Østaustralien.

For aboriginerne i Western Australia betød den britiske kolonisering overtagelse af deres jord, ligesom i det øvrige Australien. Dog fandt der ikke massakrer sted på oprindelige australiere i samme omfang som østpå.

De første årtier i det 20. århundrede blev en politik sat i værk, som dårligt kan betegnes som andet end et forsøg på kulturelt folkemord. En forordning fra 1905 muliggjorde, at myndighederne fjernede børnene fra deres lokalsamfund og familier og lod dem interne i lejre, hvor de gennem skolegang og hård disciplin skulle opdrages til dårligt betalte jobs i det hvide Australien. Den fortælling er udødeliggjort i filmen Kaninhegnet (2002). Filmen bygger på virkelige begivenheder og fortæller om tre piger, der flygter fra interneringslejren langs det næsten 3.000 km lange kaninhegn tilbage til deres lokalsamfund.

Western Australias historie efter 2. Verdenskrig minder meget om oprindelige australieres i det øvrige Australien. Sejre og nederlag har fulgt hinanden i kampen om at få lov til at bestemme over egne liv. I 2017 blev Fremantles byråd et af de første i Australien til at aflyse Australia Day, som markerer grundlæggelsen af bosætternes Australien. Den føderale regering skred ind over for aflysningen, og siden har byrådet aflyst festligheder i forbindelse med årsdagen.

I 2020 sprængte mineselskabet Rio Tinto et område, der bl.a. rummede et 46.000 år gammelt oprindeligt australsk helligt sted. CEO og bestyrelsesmedlemmer trak sig efter protester, men selve sprængningen var ikke ulovlig i henhold til Western Australias lovgivning.

• Australien