volleyball

.

Artikelstart

Volleyball er et boldspil mellem to hold på en bane delt på midten af et net.

Faktaboks

Etymologi
Førsteleddet er engelsk volley 'flugtning', fra fransk volée 'flugt', af latin volatus, afledt af volare 'flyve'.
Også kendt som
volleybold; volley

Formål

Spillets formål er at spille bolden over nettet med hænderne og ramme modstanderens banehalvdel samt forhindre modstanderen i at gøre det tilsvarende. Et volleyballhold består af tre angrebsspillere ved nettet og tre forsvarsspillere, der overvejende spiller bag angrebslinjen. Der må højst være seks udskiftningsspillere.

Spilbeskrivelse og regler

En spilperiode sættes i gang med en serv, der udføres bag baglinjen enten med et underhånds- eller et overhåndsslag. Hvert hold må derefter røre bolden tre gange, inden den skal spilles over nettet. Servemodtagningen og forsvarsspillet udføres overvejende med baggerslag, hvor bolden rammes med strakte underarme og styres i retning af holdets spilfordeler, hæver. Hæveren spiller bolden videre til angrebsspillerne med et fingerslag med let krummede fingre og hænder.

Angrebet udføres med et smash, et hårdt slag til bolden udført med åben hånd over hovedhøjde. Bolden kan også tippes over nettet eller spilles med et lob, men den må ikke gribes eller kastes. Ingen spiller må røre bolden to gange i træk (dobbeltslag). Det forsvarende hold forsøger at forhindre modstandernes angrebsslag i at passere nettet med en blokering, dvs. at de tre spillere ved nettet prøver at placere deres hænder og strakte arme i vejen for smashet. Blokeringen tæller ikke som en førstegangsberøring, og bolden kan herefter stadig spilles tre gange. Det er ikke tilladt at berøre nettet under en spilhandling. Spilperioden varer ved, indtil bolden er i gulvet, bliver slået ud af banen eller ikke returneres korrekt.

Når der er servet, må spillerne skifte position indbyrdes. Dog må forsvarsspillerne ikke blokere, og deres angrebsslag skal udføres med afsæt bag angrebslinjen. Serven skal altid udføres af den højre forsvarsspiller, og når et hold har vundet serveretten, roterer alle spillere en position i urets retning. Dermed kommer alle på holdet til at spille både angrebs- og forsvarspositioner.

Der spilles bedst af fem sæt til 25 point; et sæt skal vindes med mindst to point. Et hold scorer point, hver gang det vinder en spilperiode, uanset om det har serveretten eller ej. Det afgørende sæt spilles dog til 15 point. I hvert sæt har hvert hold ret til to timeouts a 30 sekunder. Ved internationale kampe er der desuden teknisk timeout på 60 sekunder ved 8 og 16 point.

Regelændringer

Siden det første regelsæt blev udgivet i 1897, er der indført en række ændringer i volleyball. I 1998 blev der fx indført en særlig forsvarsspiller, libero, der kan indskiftes løbende, men ikke må serve og udføre angrebsslag. Et mere kontroversielt initiativ var påbuddet i 1999 fra det internationale volleyballforbund (Fédération internationale de volleyball, FIVB) om ændring af spilledragten ved internationale kampe i retning af mindre og mere stramtsiddende tøj.

Volleyball på konkurrenceplan

Volleyball på konkurrenceplan er et fysisk hårdt spil, der stiller store krav til koordinationsevne, hurtighed og eksplosionsstyrke i ben og arme. Nethøjden begunstiger høje spillere, og det er ikke unormalt, at eliteherrer er ca. 2 m høje. På internationalt topplan ligger smashhøjden ofte på 3,45-3,55 m for mænd og 3,10-3,20 m for kvinder. I lighed med andre boldspil er volleyball for mænd mere kraftbetonet end kvindevolleyball, hvis spilperioder som regel varer længere og byder på flere forsvarsdueller.

Volleyball på motionsplan

Volleyball på motionsplan giver derimod med sine korte spilperioder og fravær af kropskontakt mulighed for et mindre fysisk hårdt og voldsomt spil end fx håndbold og basketball, og det har gjort det til en social og lettilgængelig sport. Store lande som Rusland og Kina har taget volleyball til sig, og det er verdens mest udbredte boldspil med over 200 mio. registrerede udøvere i 218 nationale forbund (2005) under FIVB.

Beachvolley

En nærtbeslægtet variant af volleyball er beachvolley, der især er populær i USA og Brasilien. Det er en sport i stadig ekspansion, og dens showpræg med musikledsagelse og publikumskonkurrencer skaber ofte mere opmærksomhed end volleyball.

Historie

Volleyball blev introduceret i 1895 af den amerikanske idrætslærer William P. Morgan (1870-1942) i Massachusetts, USA under navnet mintonette. Året efter fik spillet sit nuværende navn og blev hurtigt populært på amerikanske skoler og colleger samt i hæren. Herfra bredte det sig med amerikanske soldater til Europa under 1. Verdenskrig.

I 1947 blev FIVB dannet, og det første officielle verdensmesterskab for mænd fulgte i 1949, for kvinder i 1952. I 1964 kom volleyball på det olympiske program. Sovjetunionen har været den dominerende nation med i alt 7 OL-titler (1964-88) og 11 VM-titler (1949-90) for damer og herrer. Siden 1980'erne har USA og Italien været førende sammen med bl.a. Rusland, Cuba, Holland og Brasilien (OL-guld 2004). Hos kvinderne var også Japan en del af den internationale top i 1960'erne, men siden har Kina (OL-guld 2004), Rusland og Cuba domineret. Cubas damer har som de eneste vundet olympisk guld tre gange i træk (1992-2000); de fik OL-bronze i 2004.

Danmark

I Danmark er volleyball udbredt i skolerne. Dansk Volleyball Forbund (DVBF, stiftet 1954) har ca. 15.500 medlemmer i mere end 300 klubber (2015). Officielt DM blev indført i 1963. Hos kvinderne har Holte IF og Helsingør KFUM været de dominerende hold, mens Holte IF og VKV-Gladsaxe har været førende hos herrerne. Den første landskamp blev afviklet i 1956, men det er endnu ikke lykkedes et dansk landshold at kvalificere sig til VM eller OL.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig