boldspil

Boldspil er dokumenteret i det arkæologiske materiale fra de første civilisationer i verden: i Mesopotamien, Egypten, Indien, Kina og Mellemamerika og i de efterfølgende europæiske oldtidskulturer: den minoiske og den etruskiske. De forhistoriske boldspil menes at have haft en mytisk og religiøs oprindelse, som i de fleste tilfælde hang sammen med den agrare samfundsindretning. Boldens runde form gav den rituel, symbolsk betydning.

Oldtiden. I den græske legemskultur fik boldspil en mindre betydningsfuld placering; til gengæld var romerne entusiastiske boldspillere, især i deres badeanlæg.

En anderledes boldspilkultur opstod og udviklede sig i Mellemamerika. De veldokumenterede kilder fra mayaerne og aztekerne viser, at de mellemamerikanske boldspilkulturer havde visse fællestræk: Brugen af en gummibold, specielle boldbaner af variabel størrelse og med lodretstillede mål, hvorigennem bolden skulle spilles ved hjælp af hofte, fod eller hånd. Spillene var pointspil og holdspil. Den største kendte forhistoriske boldplads var i mayakomplekset Chichén Itzá. Den var indviet til guderne og reliefudsmykket med religiøse motiver; her havde boldspil en kompleks rituel karakter.

Den samme baggrund havde de nordiske boldspil ikke, selvom mange af sagaernes beskrivelser indeholder udtryk, som har forbindelse med de nordiske guder. I vikingetiden blev knattleikr det dominerende boldspil i Norden, især på Island. Det var et holdspil, hvor en hård bold blev slået ud på banen med et boldtræ. Man kæmpede især to og to om kontrol over bolden eller i to store grupper. Hårde kropstacklinger var tilladt, og i sagaerne og andre skriftlige kilder registreres det også, at der i overvejende grad blev spillet på fugtige engområder, hvor vand, græs og siv kunne stoppe boldens flugt.

Middelalderen og renæssancen. Man kan spore rødderne til flere af de moderne boldspil tilbage til den tidlige middelalder og især til England i 1300-t. Men selvom den konkrete handling var til stede såsom at sparke til bolden eller spille eller slå den med en stok, er der ingen overensstemmelse mellem datidens spil og nutidens.

To typer boldspil optræder i forskellige variationer i senmiddelalderens dominerende kulturer med sandsynligt udgangspunkt i Den Iberiske Halvø og i Frankrig: partiboldspil og slagboldspil. I partiboldspillene spillede store grupper mod hinanden; det drejede sig om at trænge igennem til modpartens "mål". Fx blev der i det senmiddelalderlige engelske folkeboldspil spillet mellem to landsbyer. Med alle midler forsøgte man at drive, slå eller sparke en bold over modpartens bygrænse, evt. til et kors ved kirken eller til krodøren. Ofte var disse voldsomme kampe knyttet til rituelle begivenheder, især fastelavn og karneval, og de menes at have haft udgangspunkt i gamle frugtbarhedshedskulter. Selve spillet var fuldstændig ustruktureret; tilfældige holdgrupper i både størrelse og styrkeforhold kæmpede på ubegrænsede spillepladser og uden definerede regler.

I Italien udvikledes stor prestige omkring calcio, en traditionel og meget brutal form for fodbold på byens store centralplads mellem grupper af unge mænd fra adelsfamilierne.

I slagboldspil blev bolden enten drevet frem med kæppe og stokke i stil med nutidens hockeyspil eller slået til med en ketsjer.

I ketsjerspillene skulle bolden spilles ind på modpartens halvdel af banen, så den ikke kunne returneres.

Adelen, og munkene i klostergårdene, spillede allerede fra 1300-t. et boldspil i specielt indrettede slotsgårde og boldhuse. Spillet, jeu de paume, udviklede sig til de moderne ketsjerspil: tennis, badminton og squash.

Boldspillets udvikling fra midten af 1600-t. kan knyttes til den generelle udvikling i det sociale normsæt vedrørende handlemåde og indstilling. Omgangsreglerne blev tydeliggjort og mere civiliserede, og for boldspillets vedkommende gik udviklingen i samme retning, bl.a. vedrørende den accepterede grad af brutalitet. Afgørende for den moderne sport blev udviklingen i England. Med oprettelsen af den anglikanske kirke i 1559 og den tilhørende puritanske trostænkning fik Reformationen afgørende indflydelse på de accepterede former for boldspil. For puritanerne var spil for tæt forbundet med de mange katolske festdage og indbegrebet af udskejelser, ballade, druk og grov tale samt omfattende væddemål. Derfor måtte idrætten ændres betydeligt for at få opbakning fra gejstligheden og samfundets ordensmagt. Det gav plads til nye boldspil, bl.a. kroket, tennis, golf og den moderne form for fodbold.

Over de næste tre århundreder indlejredes boldspillet gradvist i samfundet. En anderledes boldspiletik blev fremherskende, bl.a. gennem begreberne fairness og fair play, der kan beskrives som den moralske forpligtelse hos en udøver til at sørge for dels at følge reglerne, dels at udøve sin sport efter et alment accepteret normsæt. Tillige medførte den industrielle revolution en anden arbejdsdeling og specialisering end før, og dette kom også til at få en betydning for den tidsmæssige udstrækning af boldspil. Sport skulle drives med måde, og de oprindelig ubegrænsede boldkampe blev nu omhyggeligt tidsbegrænset.

For eksempel ændrede især folkefodboldspillet hastigt karakter i perioden 1850-80. Det skete med udgangspunkt i de førende kostskoler, hvor borgerskabet fik øget indflydelse, hvilket gav sig udslag i en reformering af disciplinen, herunder en påvirkning af de uregerlige forhold, under hvilke de sportslige aktiviteter foregik. Man blev efterhånden enige om at nedskrive et fælles regelsæt for skolernes fodboldspil, og det smittede hurtigt af på universiteterne og medførte ikke mindst mange klubinitiativer, som især tidligere kostskoleelever havde sat i gang. Udbredelsen af det regelfastsatte spil skete også via kirken, gennem pubejere og visse virksomhedsejere. Med deres forskellige forsøg på at få en vis styring på spillet som overordnet fritidsbeskæftigelse medvirkede de til en gradvis institutionalisering af spillet. Forsøg på en standardisering resulterede i, at spillet udviklede sig i to retninger, og efter 1863 fik man to adskilte fodboldspil: fodbold (association football) og rugby.

Boldspiludviklingen i England startede på foranledning af borgerskabet, men i udøvelsen og den videre udvikling af de forskellige boldspil viderførtes den af andre sociale klasser, fx blev fodbold hurtigt arbejderklassens sport, mens overklassen foretrak kricket og hockey.

Englands førende position i 1800-t. inden for handel og industri bevirkede, at den engelske industrikulturs idéer fra midten af 1860'erne blev eksporteret til det øvrige Europa. I den forbindelse vandt de engelske boldspil især udbredelse via gæstende englænderes udøvelse af deres fritidsfornøjelser, men også efter studie- og handelsophold i England tog mange de nye aktiviteter med til hjemlandet.

Den engelske påvirkning slog også igennem i Danmark og blev afgørende for boldspillets hurtige og succesfulde etablering her i landet fra omkring 1880'erne. Allerede i 1866 blev den første håndbog i boldspil for undervisere udgivet, og heri er inkluderet datidens to førende spil fra England, kricket og fodbold. I slutningen af 1890'erne blev bl.a. kricket, fodbold og langbold (for pigerne) officielt en del af indholdet i folkeskolens gymnastikundervisning. Fra 1950'erne har boldspil været den mest anvendte aktivitet i idrætsundervisning.

Sportens boldspil er knyttet til idrætskonkurrencer, hvor det generelt og til stadighed tilstræbes at reducere tilfældigheder. Reglerne og deltagerbetingelserne bliver gradvist standardiseret, så konkurrencerne får objektiv sammenlignelighed. Desuden er den tidsmæssige udstrækning af et boldspil yderligere blevet begrænset, bl.a. af hensyn til tv-mediet. Tennis har indført tie-breaks, flere boldspil har straffesparkslignende afgørelser eller sudden death, og der spilles mere og mere med effektiv spilletid. Den teknologiske udvikling har også betydet en forandring af mange spil. Nye materialer har haft stor indflydelse på udøvernes spillestil; ketsjerudviklingen inden for tennis er et eksempel på dette.

Som et andet karakteristisk træk ses nye varianter af en række moderspil, fx streetbasketball, beachvolleyball og indendørsfodbold.