Pointtavle i tennis. Foto fra 2019
På pointtavlen fra denne tenniskamp i Wimbledon, hvor der er spillet fire sæt, fremgår det, at første og tredje sæt er afgjort i en tiebreak, så vinderen vandt sættene med 7-6. Nedenunder de store tal vises pointene i tiebreaken, hvoraf det fremgår, at vinderen vandt tiebreaken i første sæt med 7-5 og tredje sæt med 7-4. Hvis spillerne i femte og afgørende sæt igen skal ud i en tiebreak ved stillingen 6-6, spilles der en matchtiebreak til 10 point.
Pointtavle i tennis. Foto fra 2019
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

En tiebreak er et pointsystem i tennis, der sikrer en hurtigere afgørelse i et sæt. I tennis konkurrerer spillerne om først at vinde seks partier, som giver et sæt. Et sæt kan vindes med 6-0, 6-1, 6-2, 6-3 og 6-4. Det er ikke muligt at vinde 6-5, og ved den stilling er der to muligheder for at afgøre sættet. Man kan enten vinde sættet 7-5, eller sættet kan afgøres i en tiebreak ved stillingen 6-6.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra engelsk tiebreak, af tie 'uafgjort kamp' og break 'afbrydelse'.

Først til 7 point

I en tiebreak gælder det om at få 7 point først, og parterne skifter banehalvdel, for hver gang der er spillet 6 point. Den part, som returnerede serven fra den anden part i partiet, der udløste stillingen 6-6 – og dermed tiebreaken – starter med at serve det første point. Herefter skiftes parterne til at serve to gange hver. For at vinde sættet skal man vinde med mindst to overskydende point, fx 7-2 eller 7-4. Man skal dog vinde med to points margin fra stillingen 6-6 i point, fx 8-6 eller 10-8.

Den part, der vinder tiebreaken, vinder sættet med 7-6.

Matchtiebreak

Organisationen ITF, som står bag de fire grand slam-turneringer i tennis, Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open, introducerede i 2022 en matchtiebreak til at afgøre en kamp ved stillingen 6-6 i partier i det tredje og afgørende sæt for kvinder, og i det femte og afgørende sæt for herrer. En matchtiebreak følger de samme regler som en tiebreak, men der spilles først til 10 point og ikke 7 point som i en tiebreak.

Den part, der vinder matchtiebreaken, vinder sættet med 7-6.

Historiens længste tiebreak

John Isner og Nicolas Mahut foran pointtavle
Endelig! Historiens længste tenniskamp er slut med 70-68 i tiebreak til John Isner (tv.) over Nicolas Mahut ved Wimbledon 24. juni 2010.
John Isner og Nicolas Mahut foran pointtavle
Af /Allstar Picture Library/Ritzau Scanpix.

Med en matchtiebreak undgår man uhørt lange kampe som fx den ved Wimbledon i 2010, hvor John Isner (f. 1985) vandt over Nicolas Mahut (f. 1982) med 70-68 i det afgørende femte sæt. Kampen varede over 11 timer og er til dags dato historiens længste tenniskamp.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig