vikingevogn

I yngre jernalder og vikingetid findes de første afbildninger af vogne, og i fortællingen om Rigs Vandring fra Yngre Edda, der er nedskrevet omkring 1200. Her hører vi om bønderne, der byggede vogne og havde opbevaringskister, formentlig af Oseberg-type, stående i deres sale; se Osebergvognen.

På den baggrund blev der i 1983 bygget en rekonstruktion af en arbejdsvogn fra ca. 900-tallet i fuld størrelse på Moesgård Museums værksted til det daværende Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Trukket af et par heste havde den fine køreegenskaber og kunne laste mindst 500 kg. De meget høje fælge af træ uden jernbeslag giver hjulene mange kilometer, fordi der er meget fælgtræ at slide af. Gamle udslidte hjul i mosefundene kan være meget lave. Vogntypen, som kaldes Astrup-Jelling-type efter fundet af henholdsvis hjul og vognaksler, er afbildet på tekstilerne fra Oseberg-graven i Norge.

Andre vogntyper fra Vikingetid har ikke kunnet rekonstrueres, selv om Oseberg-tekstilerne og Gotlandske Billedsten viser et par rejsevogn-typer, som i det arkæologiske materiale måske kan spores som rester af særlige vognaksler fundet bl.a. ved Risby-vejen på Sjælland. Hertil kommer, at Danske rige kvinder har fået såkaldte mankestole og vognkæder af jern med sig i graven. Det tyder på, at netop overklassens kvinder har kørt i vogn eller slæde, mens deres mænd har redet til hest.

Grave fra 900-tallet i Danmark og Nordtyskland, hvor liget er lagt i kister af Oseberg-type, kaldes ofte vognfading-grave. Det er dog ikke påvist, at Oseberg-kister er vognfadinger; kun at kister af denne type kunne transporteres med vogn (og skib) ligesom 1800-tallets lågkister med udfaldende sider og bærehåndtag i gavlene.

• vogn
• vikingeskibe
• veje i Danmark
• broer i Danmark
• vikingetiden
• Danmarks historie i vikingetiden