Osebergvognen

Osebergvognen er en vogn, der er fundet sammen med et rigt inventar i et vikingeskib med prægtige udskæringer og stævnudsmykninger i en gravhøj ved Oseberg, Vestfold i Norge, dateret til 834.

Osebergvognen er den ældste bevarede vogn af nordisk type, bygget helt af træ. Den består af en undervogn af bøg, der bærer en ældre repareret kiste – som næppe korrekt kaldes vognfading – af egeplanker 1 x 2 m stor med rund bund, samlet med jernklinknagler. Den var kalfatret og derfor vandtæt, og den kunne på rejser placeres i bunden af et skib. Kisten må tolkes som en klædeskiste, der lå løst i et par bukke på undervognen og tilsvarende har formentlig været i brug, når kisten blev stillet på gulvet i gårdenes sale for at friholde kistens indhold fra fugt – ligesom det ses på langt senere lågkister.

En sømbeslået kiste af samme type er fundet i kammergraven i Jellings Nordhøj, der traditionelt er knyttet til kongeparret Gorm og Thyra. Tilsvarende kister er anvendt som gravkister hovedsagelig i 900-tallet i en række kvindegrave i Danmark og Nordtyskland.

Osebergvognens forvogn er fejlkonstrueret, og hjulenes skarpe fælgkanter viser, at den næppe har kørt ret mange meter. Den må derfor være en attrap bygget til begravelsen i Oseberg. Vognen er tydeligvis inspireret af jyske vogne af Astrup-Jelling-type, der er afbildet på Oseberg-tekstilerne, og hvis dele kendes fra mose- og bopladsfund.