turnéteater

I Danmark som i Europa var der en stor turnévirksomhed af private selskaber langt op i 1900-tallet. Repertoireudbuddet var med få undtagelser præget af det umiddelbart salgbare.

De idéer om et folketeater, som efter 1. Verdenskrig i Frankrig førte til dannelsen af Théâtre National Populaire og i USA til Theatre Guild, opstod ud fra ønsket om at demokratisere adgangen til teaterkunsten. I Sverige samledes turnéteater i 1935 i institutionen Svenska Riksteatern og for Norges vedkommende i 1949 i Riksteatret.

I Danmark forblev turnéer længe private initiativer, bortset fra Det Kongelige Teaters gæstespil i provinsen, som 1935 blev en lovpligtig del af virksomheden. Enkelte privatteaterdirektører, fx Gerda Christophersen, havde ambitioner, der rakte ud over det sædvanligvis populære repertoireudbud.

Demokratiseringstanken førte i Danmark til stiftelsen 1946 af ARTE, som samarbejdede med Andelsteatret fra 1948 og med Dansk Folkescene, grundlagt i 1954 af FOF. Denne turnéaktivitet indgik 1963 i dannelsen af Det Danske Teater, som sammen med Den Jyske Opera var de faste medlemmer i Det Rejsende Landsteater 1977-1991.

Hovedparten af det rejsende voksenteater aftages af 75 lokale teaterforeninger (2000), godkendt af amterne som billetdistributører. Deres landsorganisation, Danmarks Teaterforeninger, rejste i 1991 midler til et forsøg med en garantiordning. Denne skulle fungere som et sikkerhedsnet under foreninger, som indlagde sværere tilgængelige forestillinger, herunder ny dans og musikdramatik, i en sæsons udbud. Fra 1997 er denne tilskyndelse til udvikling af foreningernes repertoire overgået til Teaterrådets garantifond.

• teater
• teater i Danmark