Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater, RBOT, var en dansk selvejende institution. Den blev oprettet i 1980 med det formål at bidrage til dækning af behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet.

RBOT blev drevet af de daværende amtskommuner med tilskud fra staten, og dets styrelse kunne inden for budgettet optage omkring otte teatre i ordningen. Da deltagelse ikke var obligatorisk, var ordningen udsat for amtslige udmeldelser.

RBOT blev nedlagt i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvorefter tilskudsfordelingen overgik til Statens Kunstråd gennem Scenekunstudvalget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig