Mængdetal er med enkelte undtagelser ubøjelige. Fx har kun talordet for 1 genusbøjning i dansk: én — ét; det samme gælder fransk un — une, mens tysk også har kasusbøjning, jf. es gibt nur einen Ausweg 'der er kun én udvej', hvor einen er akkusativ maskulinum.
I de indoeuropæiske sprog er næsten alle ord for tal over 10 dannet af ordene for 1-9 plus en afledning af ordet for 10, fx dansk femten, engelsk fifteen og tysk fünfzehn. Det gælder også fransk quinze af latin quindecim, jf. quinque '5' og decem '10'. Samme princip følger svensk femti(o) '50', engelsk fifty, tysk fünfzig osv.
Etymologisk hører også de danske talord tyve, tredive og fyrretyve til dette system, mens de fortsatte titalsord fra femti til niti fra ca. 1300 er fortrængt af en snesetælling: Halvtredsindstyve er "halvtredje sinde tyve", dvs. 2½ gange 20, tresindstyve er "tre sinde tyve", dvs. 3 gange 20, halvfjedsindstyve er "halvfjerde sinde tyve", dvs. 3½ gange 20, firsindstyve er "fire sinde tyve", dvs. 4 gange 20, og halvfemsindstyve er "halvfemte sinde tyve", dvs. 4½ gange 20".
I de næsten enerådende kortformer halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er sammenhængen udvisket. De gamle titalsord, som også er svenske og norske, kom efter møntreformen i 1875 i brug på checks o.l.
I sammensatte talord kan leddenes rækkefølge være lig med taltegnenes, altså tier før ener, jf. svensk sexti(o)fem og engelsk sixty-five '65', eller den kan være omvendt som dansk femogtres og tysk fünfundsechzig eller have begge former, jf. norsk femogseksti og sekstifem. På checks, dokumenter mv. benyttes også i dansk typen sekstifem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.