Syncytium, sammenhængende cellemasse, kæmpecelle, dannet ved sammensmeltning af enkeltceller eller ved gentagne kernedelinger uden ledsagende deling af cytoplasmaet; med sidstnævnte dannelsesmekanisme undertiden betegnet et plasmodium, der er kendt fra bl.a. visse slimsvampe, fx troldsmør, der danner en amøboidt bevægelig cellemasse indeholdende tusinder af cellekerner, se slimsvampe (levevis).

Faktaboks

Etymologi
Ordet syncytium er nylatin, af græsk syn- og kytos 'hulrum, celle'.

Syncytier optræder i forskellige sammenhænge hos flercellede dyr. Ved de tidlige delinger af fugles og insekters ægceller dannes der initialt et syncytium, som siden brydes op i enkeltceller (se fosterudvikling). I pattedyrenes moderkage dannes grænselaget mellem mor og foster af et højt specialiseret syncytium, den syncytielle trofoblast, se moderkage.

I den voksne organisme er skeletmuskelcellerne dannet ved sammensmeltning af op til flere hundrede enkeltceller, se muskel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig