Moderkage. Menneskets moderkage er lokaliseret opadtil i for- eller bagvæggen af livmoderen på det sted, hvor ægget implanteredes. I sjældne tilfælde kan moderkagen dække udgangen til livmoderhalsen (placenta praevia), således at et område af moderkagen iturives, når livmoderhalsen åbner sig ved fødslen med risiko for livstruende blødning for både mor og barn. Ved fødslen skilles moderkagen fra livmoderen ved spaltning af livmoderens yderste slimlag (decidua) ledsaget af blødning. Undertiden indtræder for tidlig placentaløsning (ablatio placentae), hvor der opstår et blodfyldt spalterum under moderkagen, hvorved blodcirkulation i de overliggende cotyledoner ophører. Fosteret kan dø pga. mangel på ilt og næring eller blive lille af vækst.

.

Moderkage. Forskellige moderkagetyper; chorionvilli er mørkegrønne. 1 diffus placenta (gris); 2 cotyledonær placenta (får); 3 zonær placenta (kat); 4 discoidal placenta (menneske).

.

Moderkage, det for pattedyrene specielle organ, der varetager udvekslingen af nærings- og affaldsstoffer mellem moderen og fosteret under dettes udvikling i livmoderen (uterus 'børen'), og som samtidig danner en barriere, der hindrer, at moderen reagerer immunologisk mod fosteret og til en vis grad beskytter fosteret mod infektioner fra moderens organisme. Gennem et specifikt transportsystem i moderkagen overføres antistoffer fra moder til foster, således at dette bliver passivt immuniseret og beskyttet mod en række almindelige infektioner i de første måneder efter fødslen.

Faktaboks

Etymologi
Moderkage benævnes på latin placenta 'kage'.

Moderkagen anlægges fra blastocystens ydre cellelag, trofoblasten (se fosterudvikling), der udvikles til den ydre fosterhinde, chorion, hvis overflade danner udvækster, chorionvilli, hvorigennem nærkontakten med moderorganismen etableres.

På trods af lighed i overordnet funktion er der store forskelle i moderkagens udformning selv mellem nært beslægtede pattedyrarter. På grundlag af den ydre form skelnes mellem følgende hovedtyper: diffus placenta (fx svin og hest), hvor chorionvilli er spredt jævnt over det meste af chorions overflade i bred kontakt med livmoderen; cotyledonær placenta (fx får og hjort), hvor chorionvilli er samlet i tætte grupper (cotyledoner); zonær placenta (mange rovdyr, fx hund, kat og sæl), hvor chorionvilli danner et bælte omkring chorion; og discoidal placenta (fx bjørn, menneske og visse gnavere), hvor villi er samlet inden for et enkelt skiveformet område.

Chorion er i sig selv uden blodkar, men tilføres kar, ved at blommesækken og/eller allantoissækken, der begge indeholder fosterkar, under deres vækst lægger an mod chorions inderside. Man skelner på grundlag af karrenes oprindelse mellem en blommesækplacenta og en allantoisplacenta.

Pungdyr, hvor fosteret kun når en ret lav grad af udvikling i livmoderen, inden det overføres til pungen, danner typisk kun en blommesækplacenta; nogle dyr (fx hunde) anlægger først en blommesækplacenta, som senere helt afløses af en allantoisplacenta; hos andre (fx kaniner og pindsvin) består begge gennem hele fosterlivet; hos atter andre (fx svin og menneske) dannes kun en allantoisplacenta. Hos svinet udklæder allantois næsten hele chorions inderside som grundlag for svinets diffuse placenta; hos mennesket er allantois ganske lille og leder blot karrene gennem kropsstilken (forstadiet til navlesnoren) til et mindre område af chorions inderside, svarende til menneskets discoidale placenta.

Placentabarrieren

Fosterkredsløbet danner talrige kapillærer i chorionvilli, der beklædes af chorion(trofoblast)epithelet, hvis ydre lag, syncytiotrofoblasten, består af en sammenhængende cellemasse, der danner grænsefladen mellem fosterets væv og moderorganismen.

På den mødrene side er barrieren udformet højst forskelligt. Hos nogle dyr, navnlig dem med diffus eller cytoledonær placenta, forbliver livmoderslimhinden intakt; det befrugtede æg invaderer således ikke moderens væv og er længe kun løst associeret med livmoderslimhinden, der efterhånden udvikler små epithelbeklædte fordybninger, hvori chorionvilli fastholdes.

Da livmoderslimhindens epithel forbliver indskudt som en del af placentabarrieren, betegnes denne type epitheliochorial. Den løsnes samtidig med eller kort efter fødslen, uden tab af modervæv og uden blødning. Hos andre dyr, bl.a. dem med zonær placenta, gennemtrænger trofoblasten livmoderens epithel og kommer i direkte kontakt med moderens kar i det underliggende bindevæv, decidua. Moderens bidrag til placentabarrieren udgøres kun af karvæggenes epithel, endothelet, og denne placentatype betegnes derfor endotheliochorial. Ved fødslen løsnes denne placenta, ledsaget af let blødning fra overrevne småkar i moderens decidua. Hos atter andre dyr, bl.a. visse gnavere og mennesket, invaderer syncytiotrofoblasten moderens kar og danner hulrum, hvori chorionvilli direkte omskylles af moderens blod. Denne placentatype betegnes derfor hæmochorial. Den løsnes først nogen tid efter fosterets fødsel (hos mennesket ca. 15 min.) sammen med et lag decidua og fødes som en del af efterbyrden, ledsaget af en større blødning (se fødsel).

Moderkagens endokrine funktioner

Moderkagen, navnlig syncytiotrofoblasten, producerer en række hormoner af betydning for opretholdelse af graviditeten.

Tidligt udskilles peptidhormonet choriongonadotropin, der har samme virkning på moderen som hypofysens luteiniserende hormon (LH), hvorved produktionen af steroidhormonerne progesteron og østrogen i det gule legeme (corpus luteum) i ovariet opretholdes, således at livmoderslimhinden fastholdes i en tilstand, hvor fosteret kan udvikle sig, og ikke tabes ved menstruation. Senere overtager moderkagen selv den nødvendige produktion af progesteron og østrogen, og det gule legeme tilbagedannes.

Moderkagen udskiller derudover en række andre hormoner med virkninger i moderens organisme, bl.a. humant placentært lactogent hormon (HPL).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig