Endothel, cellelag, som beklæder indersiden af hjerte, blodkar og lymfekar. Cellerne er flade, nærmest spejlægsformede, og ligger i et enkelt lag mellem blod og væv, adskilt fra vævet af en basalmembran. Endothelcellelaget og basalmembranen danner tilsammen en barriere, hvorover stofskiftet mellem blod og væv foregår, fx af næringsstoffer, ilt og kuldioxid. Den livlige stoftransport viser sig ved et stort antal små blærer, vesikler, i endothelcellerne. I vesiklerne transporteres stoffer fra blod til væv ved transcytose.

Faktaboks

Etymologi
Ordet endothel af endo- og græsk thele 'brystvorte'.

Endothelcellerne danner i de fleste blodkar et tæt lag. Særlig stor betydning har de i hårkarrene, kapillærerne, da det er i disse kar, næsten hele stofskiftet fra blodet til væv og organer sker (se blodkar). Bl.a. i visse hormonproducerende organer findes der huller, fenestrae, i kapillærernes endothelceller, som tillader ret store molekyler at passere. I specielle kapillærer, sinusoider, er der mellem endothelcellerne spalter, som tillader næsten fri passage af blodceller; fx i milten, hvor røde blodlegemer kan opbevares uden for blodbanen som et reservedepot.

Endothelet er af stor betydning under betændelsesreaktioner. Endothelcellerne fremviser på deres overflade mod blodet såkaldte adhærensmolekyler (integriner og selektiner). Disse binder og indfanger forbipasserende hvide blodlegemer, som herefter vandrer ud i vævet, hvor de kan bekæmpe den organisme, der er skyld i infektionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig