Basalmembran, tynd, pladeformet struktur, der adskiller en organismes ydre væv, epithel, fra det underliggende bindevæv. Ved elektronmikroskopi ses basalmembranen at bestå af et lyst lag (lamina lucida) umiddelbart under epithelcellerne efterfulgt af et mørkt, ca. 50 nm tykt, fortættet lag (lamina densa). Nærmest bindevævet findes eventuelt et tredje lag (lamina reticularis).

Faktaboks

Etymologi
Ordet basalmembran er en afledn. af græsk basis 'grund, grundlag' og membran.

Basalmembranen er bl.a. opbygget af proteinerne type IV kollagen og laminin, som binder sig til andre proteiner på hhv. epithelcellerne og i bindevævet; herved sikres en effektiv forankring af epithelet til bindevævet. Basalmembranen spiller også en rolle ved celledifferentiering og ved reparation af vævsbeskadigelser.

Basalmembranen forekommer i tilknytning til andre celletyper end epithelceller, fx cellerne i fedtvæv og muskelvæv. En særlig tyk basalmembran findes i nyrens glomeruli, hvor den har en filtrerende funktion (se nyre).

Under normale forhold og ved godartede svulster i epithelet vil basalmembranen adskille epithelcellerne fra blod- og lymfekarrene i det underliggende bindevæv, men i forbindelse med ondartede kræftformer i epitheler (carcinomer) ses imidlertid, at de syge epithelceller udskiller enzymer, der nedbryder basalmembranen. Herved kan epithelcellerne gennembryde den (invasiv vækst) og nå frem til blod- og lymfekarrene, hvorfra de kan spredes (metastasering).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig