De største arterier, fx legemspulsåren, aorta, som hos mennesket når en diameter på ca. 2,5 cm og en vægtykkelse på knap 2 mm, kaldes elastiske arterier, fordi de i det midterste lag i karvæggen, tunica media, danner talrige koncentriske lameller af proteinet elastin, som giver karvæggen dens styrke, og som med sine næsten perfekt elastiske egenskaber dæmper trykstigningen under hjerteslaget stort set uden tab af energi. Da trækspændingen i væggen af et rør for et givet tryk ifølge Laplaces lov er ligefrem proportional med rørets diameter, kan et lille dyr med samme blodtryk som mennesket nøjes med en meget tyndere aortavæg (fx hos rotten ca. 200 μm); det er et generelt princip i dimensioneringen af karvægge.
Længere ude i arterieforgreningerne, hvor diameteren er aftaget til under 1 cm, aftager elastinindholdet i tunica media og erstattes af glatte muskelceller, som ligger spiralsnoet og cirkulært omkring arteriens længdeakse. Sådanne arterier betegnes muskuløse arterier eller fordelingsarterier. Deres glatte muskulatur påvirkes af det sympatiske nervesystem, som imidlertid har forskellig virkning i forskellige karområder; i fx huden og mave-tarm-kanalen fremkaldes sammentrækning og dermed formindsket blodtilførsel, mens virkningen på hjertet og skeletmuskulaturen er den modsatte. Ved livstruende blodtryksfald, fx ved store blødninger, vil de muskuløse arterier i de organer og legemsdele, der bedst tåler en periode med stærkt reduceret blodforsyning, fx arme og ben, lukke næsten helt af.
Arteriernes endothel er normalt helt tæt og hviler på et tyndt, løst bindevævslag, tilsammen kaldet tunica intima, som afgrænses mod tunica media af en særlig tæt lamel af elastin, lamina elastica interna. Ved utætheder i arteriernes endothel vil visse kolesterolholdige bestanddele af blodplasma, lipoproteiner, trænge ud og aflejres i tunica intima som det første trin i udviklingen af åreforkalkning.
Arterier med en diameter under 0,1 mm betegnes arterioler. De udgør den største modstand i karbanen og kaldes derfor også modstandskar. Deres åbning er nøje styret såvel af det sympatiske nervesystem som af hormonelle faktorer (bl.a. angiotensin) og af de metaboliske forhold i vævene.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.