Angiotensin, hormon, der regulerer kroppens salt- og vandbalance og blodtryk ved dels at bevirke sammentrækning af blodkarrene, dels at øge dannelsen af hormonet aldosteron.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet angiotensin kommer af græsk angeion 'kar'.
Angiotensin dannes ved, at enzymet renin fra nyrerne spalter proteinet angiotensinogen i blodet, hvorved det inaktive angiotensin I dannes. I lungernes blodkar omdanner et andet enzym angiotensin I til det aktive angiotensin II.
Se også ace-hæmmere.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.