Ledhovedet på lårbenet (os femoris) indgår i hoften i en meget stærk og stabil kugleledforbindelse med hoftebenets ledskål. Ledhovedet bæres af lårbenshalsen (collum femoris), der hos den voksne danner en vinkel på 130° med lårbensskaftet (ca. 150° ved fødslen; 120° hos oldingen). Kraftige muskler med udspring fra bækkenet, fx sædemusklerne, hæfter på et knudeformet fremspring (trochanter major) opadtil på lårbensskaftet, og disse muskler får gennem lårbenshalsen en effektiv momentarm i forhold til hofteleddet. Lårbenets nedre ende bærer to ledhoveder (kondyler), der nedadtil indgår i hængselledforbindelse med skinnebenet (tibia) og fortil i en glideledforbindelse med knæskallen (patella).
Det spinkle lægben (fibula) ligger parallelt med og stramt bundet til skinnebenet, således at fodledsgaflen, der dannes af de to knogler, bliver et stramt fjedrende, stabilt element i hængselledforbindelsen med foden (ankelleddet). Bevægelserne i hofteleddet frembringes af muskler, der spænder sig fra bækkenet og lændehvirvelsøjlen til lårbenet (etledsmuskler) eller til underbenets knogler (toledsmuskler). På lårets forside ligger legemets største muskel, den firhovede knæstrækker (quadriceps femoris), der via knæskallen og den sene, der forbinder knæskallen med skinnebenet, udfører knæets strækkebevægelse. Musklens ene "hoved" (rectus femoris) er tillige bøjemuskel for hofteleddet og er således særlig virksom under et spark, hvor hofteleddet bøjes under samtidig strækning af knæet. På lårets forside ligger endvidere den lange båndformede toledsmuskel, sartorius, der fremkalder bøjning, udadføring og udadrotation i hofteleddet under samtidig bøjning i knæleddet, en bevægelse, der bl.a. udføres, når benet føres fremad under brystsvømning.
På lårets inderside ligger en gruppe på fire muskler (adductorerne), der har deres hovedvirkning som indadførere i hofteleddet. På lårets bagside ligger hasemusklerne, der virker på hofteleddet som strækkemuskler (extensorer) og på knæleddet som bøjemuskler (flexorer). Disse muskler har bl.a. den vigtige opgave at bremse underbenets fremsving under løb, og de rammes i denne funktion særligt hyppigt af "fibersprængninger".
Muskulaturen på underbenet er opdelt i tre veldefinerede "loger", begrænset af stramme bindevævsskillevægge og af et stærkt bindevævsblad (fascia cruris), der omslutter underbensmusklerne som en strømpe. I den forreste loge langs skinnebenets yderside ligger tre muskler; to virker som strækkemuskler for tæerne, den tredje, tibialis anterior, varetager den vigtige funktion at holde igen ved fodens anslag mod underlaget under gang og løb. Musklen kan i denne "støddæmperfunktion" overanstrenges, fx ved intens løbetræning, og fremkalde en smertefuld hævelse af den forreste muskelloge. Dybt i underbenets bageste muskelloge ligger tæernes kraftfulde bøjemuskler, der udøver deres virkning gennem lange sener, indlejrede i seneskeder. Overfladisk i logen ligger den kraftige trehovedede lægmuskel, triceps surae, som gennem akillessenen hæfter bagtil på hælbenet, der tjener som musklens momentarm i forhold til ankelleddet ved fodens afsæt under gang, løb og spring. To af musklens hoveder (gastrocnemius) er tilhæftet lårbenet og kan i visse situationer tjene som bøjemuskel for knæet; det tredje hoved (soleus) er en meget udholdende muskel, der som den eneste af benets muskler er i permanent arbejde i stående stilling. Den tredje loge ligger langs lægbenets yderside og indeholder to muskler (peroneermusklerne), hvis virkning er at hæve fodens ydre rand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.